Anmeldelse
Liebhaverne af Anne B. Ragde
Herligt gensyn med slægten på Neshov. Liebhaverne fortæller den tragiske og rørende historie om familien med de mange hemmeligheder.
I femte bind af den meget roste serie, som startede med ’Berlinerpoplerne’, ser det hele lidt lysere ud. Torunn er vendt tilbage til slægtsgården Neshov. Hun arbejder sammen med Magido i bedemandsforretningen, farfar Tormod trives på plejehjemmet, og i Danmark er Erlend og Krumme i fuld gang med at renovere en patriciervilla til storfamilien.
Men der er stadig mange hemmeligheder og ting, som ikke må komme frem i lyset, og der er ikke nogen forbindelse mellem den norske og danske del af familien.
Tormod stortrives på plejehjemmet, han bliver glad når han får besøg af Magido og Torunn sammen med hendes hund, Anna. Det er stort for Tormod, da Magido får fuldmagt over hans økonomi, og han for første gang i sit liv selv kan bestemme over sine penge. Det første han køber er et lille køleskab, og bare det at kunne høre lyden fra det tændte køleskab gør ham helt lykkelig.
I ’Liebhaverne’ fortsætter Anna B. Ragde med at fortælle mere og afsløre små hemmeligheder, som man måske har anet i de tidligere bind. Hvorfor læser Tormod for eksempel altid kun romaner om Tyskland og Verdenskrigen? Vi får her den rørende historie om Tormods forhold til Dieter, som var tysk soldat i Norge under 2. Verdenskrig, et forhold, som selvfølgelig var helt umuligt, men en brudt venskab, som Tormod aldrig rigtig er kommet over.
Jeg er meget glad for serien og har nydt at læse hver en bog. Det er der flere grunde til. For det første synes jeg helt enkelt, det er en fantastisk historie, personerne er meget tydelige med alle deres fejl og styrker, og de udvikler sig hele tiden, miljøet er godt beskrevet, sproget flyder, og på trods af de triste skæbner er der også megen humor. Anne B. Ragdes research er i top, og jeg har faktisk også lært noget under læsningen. Tidligere har der været meget om at passe grise, og her i ’Liebhaverne’ er det bedemandsfaget som er beskrevet med stor indsigt og respekt.
Jeg vil lige tilføje, at nye læsere så absolut ikke skal starte her. Det vil være synd af gå glip af de første fire bind, men det vil også være umuligt at kunne følge med uden at have læst de tidligere. Anne B. Ragde udtaler selv, at ’Liebhaverne’ er sidste bind i serien. Det troede jeg også efter tredje bind ’Ligge i grønne enge’. Der er dog nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig at se en afslutning på, og det er da før set, at en forfatter har skiftet mening.
Herligt gensyn med slægten på Neshov. Liebhaverne fortæller den tragiske og rørende historie om familien med de mange hemmeligheder.
I femte bind af den meget roste serie, som startede med ’Berlinerpoplerne’, ser det hele lidt lysere ud. Torunn er vendt tilbage til slægtsgården Neshov. Hun arbejder sammen med Magido i bedemandsforretningen, farfar Tormod trives på plejehjemmet, og i Danmark er Erlend og Krumme i fuld gang med at renovere en patriciervilla til storfamilien.
Men der er stadig mange hemmeligheder og ting, som ikke må komme frem i lyset, og der er ikke nogen forbindelse mellem den norske og danske del af familien.
Tormod stortrives på plejehjemmet, han bliver glad når han får besøg af Magido og Torunn sammen med hendes hund, Anna. Det er stort for Tormod, da Magido får fuldmagt over hans økonomi, og han for første gang i sit liv selv kan bestemme over sine penge. Det første han køber er et lille køleskab, og bare det at kunne høre lyden fra det tændte køleskab gør ham helt lykkelig.
I ’Liebhaverne’ fortsætter Anna B. Ragde med at fortælle mere og afsløre små hemmeligheder, som man måske har anet i de tidligere bind. Hvorfor læser Tormod for eksempel altid kun romaner om Tyskland og Verdenskrigen? Vi får her den rørende historie om Tormods forhold til Dieter, som var tysk soldat i Norge under 2. Verdenskrig, et forhold, som selvfølgelig var helt umuligt, men en brudt venskab, som Tormod aldrig rigtig er kommet over.
Jeg er meget glad for serien og har nydt at læse hver en bog. Det er der flere grunde til. For det første synes jeg helt enkelt, det er en fantastisk historie, personerne er meget tydelige med alle deres fejl og styrker, og de udvikler sig hele tiden, miljøet er godt beskrevet, sproget flyder, og på trods af de triste skæbner er der også megen humor. Anne B. Ragdes research er i top, og jeg har faktisk også lært noget under læsningen. Tidligere har der været meget om at passe grise, og her i ’Liebhaverne’ er det bedemandsfaget som er beskrevet med stor indsigt og respekt.
Jeg vil lige tilføje, at nye læsere så absolut ikke skal starte her. Det vil være synd af gå glip af de første fire bind, men det vil også være umuligt at kunne følge med uden at have læst de tidligere. Anne B. Ragde udtaler selv, at ’Liebhaverne’ er sidste bind i serien. Det troede jeg også efter tredje bind ’Ligge i grønne enge’. Der er dog nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig at se en afslutning på, og det er da før set, at en forfatter har skiftet mening.
Kommentarer