Anmeldelse
Libri di Luca af Mikkel Birkegaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Filmisk dansk spændingsroman om litteratur, der dræber.
Ord kan være magtfulde. De kan gøre os kede af det, glade eller vrede. Og en kraftfuld og karismatisk oplæser kan tage vejret fra de fleste. Men tænk, hvis nogen kunne snige sig ind i ens bevidsthed og skrue op eller ned for de følelser, ord giver os.
Den unge succesadvokat Jon blev bortadopteret som barn efter sin mors selvmord. Derefter har Jons far Luca afskåret ham fra al kontakt. Luca ejer det stemningsfulde antikvariat Libri di Luca – Lucas bøger, men dør pludseligt under ret mystiske omstændigheder. Jon er enearving, og sammen med antikvariatet arver han både intriger og gustne hemmeligheder. Det viser sig nemlig, at han er ud af en slægt at såkaldte lettorer (italiensk=læsere), som kort fortalt er mennesker, der igennem litteraturen kan styre eller påvirke andres tanker eller oplevelse af det, de hører eller læser. Lettorerne er organiseret i Bibliofilselskabet, som dog for tyve år siden oplevede interne stridigheder, der førte til en splittelse.
Kort efter Lucas død sker der et brandattentat mod antikvariatet, og endnu et medlem af Bibliofilselskabet angribes, mens han sidder med næsen i en bog. Jon udpeges til at finde sin fars morder, og snart er han involveret i en konflikt, der stikker væsentligt dybere end foreningsstridigheder.
Handlingen i "Libri di Luca" foregår i og omkring København præsenteret som et troldspejl af vores nutidige hovedstad. Imellem os færdes lettorerne, som arbejder i det skjulte med at præge andres oplevelse af litteraturen. Tanken er original og spændende. Og som almindelig dødelig bibliofil er det både pirrende og skræmmende at flirte med ideen om læseoplevelser sat på spidsen.
Læseoplevelsen af "Libri di Luca" er hovedsaligt filmisk og actionpræget og ikke af en litterær nerve, forstået sådan at bogen ikke inviterer til fordybelse i det skønlitterære univers, som f.eks. i Arturo Pérez-Revertes Dumas-klubben. Handlingen er således ikke baseret på skønlitterære intertekstuelle referencer, men på byggeklodser hentet fra filmens verden og bevæger sig behændigt mellem hemmelige selskaber, sammensværgelser, mord og kærlighed. Det eneste, der mangler, er en solid biljagt, for det er ren underholdning, og ikke overraskende er filmrettighederne til romanen allerede blevet solgt.
Aschehoug, 2007. 447 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Filmisk dansk spændingsroman om litteratur, der dræber.
Ord kan være magtfulde. De kan gøre os kede af det, glade eller vrede. Og en kraftfuld og karismatisk oplæser kan tage vejret fra de fleste. Men tænk, hvis nogen kunne snige sig ind i ens bevidsthed og skrue op eller ned for de følelser, ord giver os.
Den unge succesadvokat Jon blev bortadopteret som barn efter sin mors selvmord. Derefter har Jons far Luca afskåret ham fra al kontakt. Luca ejer det stemningsfulde antikvariat Libri di Luca – Lucas bøger, men dør pludseligt under ret mystiske omstændigheder. Jon er enearving, og sammen med antikvariatet arver han både intriger og gustne hemmeligheder. Det viser sig nemlig, at han er ud af en slægt at såkaldte lettorer (italiensk=læsere), som kort fortalt er mennesker, der igennem litteraturen kan styre eller påvirke andres tanker eller oplevelse af det, de hører eller læser. Lettorerne er organiseret i Bibliofilselskabet, som dog for tyve år siden oplevede interne stridigheder, der førte til en splittelse.
Kort efter Lucas død sker der et brandattentat mod antikvariatet, og endnu et medlem af Bibliofilselskabet angribes, mens han sidder med næsen i en bog. Jon udpeges til at finde sin fars morder, og snart er han involveret i en konflikt, der stikker væsentligt dybere end foreningsstridigheder.
Handlingen i "Libri di Luca" foregår i og omkring København præsenteret som et troldspejl af vores nutidige hovedstad. Imellem os færdes lettorerne, som arbejder i det skjulte med at præge andres oplevelse af litteraturen. Tanken er original og spændende. Og som almindelig dødelig bibliofil er det både pirrende og skræmmende at flirte med ideen om læseoplevelser sat på spidsen.
Læseoplevelsen af "Libri di Luca" er hovedsaligt filmisk og actionpræget og ikke af en litterær nerve, forstået sådan at bogen ikke inviterer til fordybelse i det skønlitterære univers, som f.eks. i Arturo Pérez-Revertes Dumas-klubben. Handlingen er således ikke baseret på skønlitterære intertekstuelle referencer, men på byggeklodser hentet fra filmens verden og bevæger sig behændigt mellem hemmelige selskaber, sammensværgelser, mord og kærlighed. Det eneste, der mangler, er en solid biljagt, for det er ren underholdning, og ikke overraskende er filmrettighederne til romanen allerede blevet solgt.
Aschehoug, 2007. 447 sider.
Kommentarer