Anmeldelse
Les Quatre Diables af Herman Bang
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragisk og excentrisk fortælling fra cirkusverdenen om jalousiens ødelæggende væsen.
Den altødelæggende Drift
Den store novelle Les Quatre Diables eller De fire Djævle fra 1890 er en feberhed fortælling om ulykkelig kærlighed og en jaloux kvinde, der langsomt ædes op af et vanvittigt had. Men vanviddet griber ikke bare den stakkels kvinde, også fortælleren synes at blive opslugt af hadet og hævntørsten. Dette er ikke bare Herman Bangs sidste excentriske novelle, men også den mest excentriske.
Det er historien om fire cirkusakrobater, der arbejder under navnet ”Les Quatre Diables”. Akrobaten Fritz, en af de fire djævle, får et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der kommer aften efter aften til de fire djævles forestilling. Denne rovdyrslignende femme fatale-figur suger kraften ud af Fritz, og han bliver mere og mere ødelagt af deres forhold.
Fra sidelinjen ser akrobatpigen Aimée sin elskede Fritz gå til grunde. Hun er hemmeligt forelsket i Fritz, og også hun bliver fortæret af had og sit eget ødelæggende begær.
Det bizarre miljø og den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen gjorde Les Quatre Diables til en af Herman Bangs mest elskede noveller. Denne fascinerende cirkusverden er skildret med en nerve og indlevelse, der sammen med den lumske bang’ske fortæller skaber en gådefuld stemning. Undergangsstemningen ulmer under overfladen fra novellens første sider, og læseren bliver langsomt spundet ind i fortællingens net af jalousi, hævn og det vanvid, der griber Aimée.
Herman Bang skrev flere fortællinger om cirkusverdenen. Fratelli Bedini fra Excentriske Noveller (1885) er en anden novelle, hvor en cirkusartist kommer i kløerne på et gådefuldt og glubsk kvindemenneske. Les Quatre Diables blev kaldt excentrisk af Herman Bang selv, og novellen er hans længste og sidste excentriske novelle. Den er mere excentrisk end impressionistisk, og flere Bang-læsere i samtiden og senere har kritiseret novellen for sine brud med den impressionistiske fortælleteknik.
Fortælleren synes at blive opslugt af sine hovedpersoners had og hævntørst, og denne sidste, store novelle blev Herman Bangs mest dystre. Historien skrev han få måneder efter et selvmordsforsøg i foråret 1890, og Les Quatre Diables blev da heller ikke en hyldest til livet og kærligheden. Men djævelsk god er den alligevel.
Af Theis Vallø Madsen, Syddansk Universitet
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragisk og excentrisk fortælling fra cirkusverdenen om jalousiens ødelæggende væsen.
Den altødelæggende Drift
Den store novelle Les Quatre Diables eller De fire Djævle fra 1890 er en feberhed fortælling om ulykkelig kærlighed og en jaloux kvinde, der langsomt ædes op af et vanvittigt had. Men vanviddet griber ikke bare den stakkels kvinde, også fortælleren synes at blive opslugt af hadet og hævntørsten. Dette er ikke bare Herman Bangs sidste excentriske novelle, men også den mest excentriske.
Det er historien om fire cirkusakrobater, der arbejder under navnet ”Les Quatre Diables”. Akrobaten Fritz, en af de fire djævle, får et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der kommer aften efter aften til de fire djævles forestilling. Denne rovdyrslignende femme fatale-figur suger kraften ud af Fritz, og han bliver mere og mere ødelagt af deres forhold.
Fra sidelinjen ser akrobatpigen Aimée sin elskede Fritz gå til grunde. Hun er hemmeligt forelsket i Fritz, og også hun bliver fortæret af had og sit eget ødelæggende begær.
Det bizarre miljø og den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen gjorde Les Quatre Diables til en af Herman Bangs mest elskede noveller. Denne fascinerende cirkusverden er skildret med en nerve og indlevelse, der sammen med den lumske bang’ske fortæller skaber en gådefuld stemning. Undergangsstemningen ulmer under overfladen fra novellens første sider, og læseren bliver langsomt spundet ind i fortællingens net af jalousi, hævn og det vanvid, der griber Aimée.
Herman Bang skrev flere fortællinger om cirkusverdenen. Fratelli Bedini fra Excentriske Noveller (1885) er en anden novelle, hvor en cirkusartist kommer i kløerne på et gådefuldt og glubsk kvindemenneske. Les Quatre Diables blev kaldt excentrisk af Herman Bang selv, og novellen er hans længste og sidste excentriske novelle. Den er mere excentrisk end impressionistisk, og flere Bang-læsere i samtiden og senere har kritiseret novellen for sine brud med den impressionistiske fortælleteknik.
Fortælleren synes at blive opslugt af sine hovedpersoners had og hævntørst, og denne sidste, store novelle blev Herman Bangs mest dystre. Historien skrev han få måneder efter et selvmordsforsøg i foråret 1890, og Les Quatre Diables blev da heller ikke en hyldest til livet og kærligheden. Men djævelsk god er den alligevel.
Af Theis Vallø Madsen, Syddansk Universitet
Kommentarer