Anmeldelse
Lasternes tid
- Log ind for at skrive kommentarer
Voldsom og underholdende roman om det moderne, korrupte Indien.
Lasternes tid af indiske Deepti Kapoor handler i første omgang om den mystiske gangstersøn Sunny Wadia og den kasteløse, fattige Ajay. Vi får deres historier, som næsten ikke kan være mere forskellige og møder dem i begyndelsen af 00’erne.
Ajays families ged spiser ved et uheld af en mere privilegeret families mark, og konsekvensen er blandt andet, at faderen tæskes ihjel, Ajays søster voldtages, og han selv bliver solgt og kørt op i Himalaya bjergene for at arbejde. Der møder han som teenager den stenrige, charmerende Sunny, hvorom alle, både vesterlændinge og indere, samles i den backpacker-café, han på det tidspunkt arbejder i. De to indleder et umiddelbart gensidigt respektfuldt herre/tjener-forhold.
Sunny Wadia og hans venners excesser i bl.a. stoffer og eksklusive madvarer, som de får fragtet i fly, garneret med depraveret sex i deres kæmpepalæer, chokerer og tiltrækker; også de umiddelbart mere eksklusive, veluddannede, knapt-så-velhavne britiskopdragede og -inspirerede familiers unge. En af dem er den journalistuddannede kvinde Neda, som tiltrækkes stærkt af Sunny. Da hun arbejder som kritisk journalist, der finder rigeligt at afdække i gangsterfamilien Wadia, er deres tragiske kærlighedshistorie snart hovedmotoren i romanen.
I ægte mafiosostil beskrives, hvordan Sunny er blevet ekstremt strengt og kærlighedsløst opdraget til at være skånselsløs af sin far og onkel, Bunty Wadia og Vicky Wadia. At det er problematisk og kan give bagslag, lurer som et spændingsmoment hele bogen igennem, og jeg vil naturligvis ikke afsløre, hvordan det ender. Blot at slutningen er værd at læse sig hen til.
Jeg var i hvert fald opslugt af 'Lasternes tid', der i sit mix af gangsterromantik, indisk folklore, TV-serien Succession og indignation over den store ulighed i Indien også berigede mig med stærkt skrevne topografier over Delhi, Goa og andre steder i det kæmpestore land og ganske indlevende personkarakteristikker.

Kommentarer