Smukke men også meget sørgmodige erindringer fra tyverne og tredivernes USA skrevet af en stor forfatter. ”I flere år påtog jeg mig ansvaret for alt det, der skete i mit liv, selv for ting, jeg ikke havde den fjerneste kontrol med. …. Det var et håbløst ønske om at opdage, hvorfor det, at jeg var født, og at jeg fandtes, var sådan en katastrofe for min mor.” Paula Fox er amerikansk forfatter, født i 1923. På dansk har vi voksenromanen Desperate personer, som udkom på amerikansk i 1970 og som først blev oversat i 2007 og en række børnebøger, men hun er ikke meget læst, og det synes jeg er synd. I de senere år er hun blevet genopdaget, bl.a på grund af henvisninger til hendes forfatterskab fra store amerikanske forfattere som Jonathan Franzen. Hendes stil er kort, nøgtern, beskrivende og realistisk, men ikke meget analyserende, så det er op til læseren selv at tænke videre, skabe sig den store sammenhæng og forståelse. Lånte fjer er Paula Fox’s erindringer, fra hun blev født i 1923 og ca 20 år frem. Det er virkelig historien om et barn, som man gjorde fortræd. Som nyfødt blev hun bortadopteret, og Paula vokser i forskellige familier. Hendes bedste barndomsminder stammer fra tiden hos onkel Elwood, men der får hun ikke lov at blive. Hendes forældre dukker op en gang imellem, men hun får lov at passe sig selv, og de overlader hende til bedstemoderen eller tjenestefolkene. En gang, da hun var syg, blev hun bragt hen til moderen, som ”ventede til mine venner var gået, og så sagde høfligt til mig: ”Pas godt på dig selv”, og gik.” Paulas forældre mishandlede hende ikke, de var simpelthen ikke interesserede i hende. Bogens kapitler har navne efter de steder, Paula har boet i sin barndom : Balmville, Hollywood (faderen forsøger sig som forfatter til filmmanuskripter), Long Island, Cuba, New York City, Florida m.m. Jeg synes Lånte fjer er stor litteratur, som fangede og fascinerede mig, og Paula Fox siger selv, at hendes opvækst har været hendes forfatterskole. En barsk forfatterskole, vil jeg mene.
Kommentarer