Anmeldelse
Læsekredsen af Elizabeth Noble
- Log ind for at skrive kommentarer
Hyggelig engelsk dameroman om alt det man kan læse mellem linjerne i livet
Dette er ikke en bog jeg normalt ville læse!
Omslaget med douce farver, stråhat og blondedug signalerer for mig lidt for meget mormor, men så alligevel var der noget der trak.
Det at dele sine læseoplevelser med andre i en læsekreds, gør jeg jo selv; så hvorfor skulle denne roman ikke have noget at sige mig?
Kort fortalt handler bogen om Nicole, Harriet, Polly, Susan og Clare! De er alle kvinder i deres bedste alder, men absolut ikke i deres bedste livstid. De døjer med barnløshed, dårlige ægteskaber, syge mødre, gravide døtre og utroskab. De mødes en gang om måneden i en læsekreds, hvor der selvfølgelig bliver læst mellem linjerne og snakket om alt muligt andet end bogen, de læser.
Hvert kapitel er bygget op efter den bog der læses i den pågældende måned. For eksempel læser de ’Soning’ af Ian McEwan, der med temaerne skyld og tilgivelse i den grad påvirker Nicole, hvis mand er notorisk utro. Det er en meget sjov idé, som til dels fungerer, fordi man kan mærke forfatterens glæde ved at læse og analysere tekster, og man får et indblik i personerne på en anderledes måde.
Jeg vil anbefale bogen til alle der elsker en god, rigtig engelsk roman. Der er masser af te og trifli og man kan mærke det tykke gulvtæppe på trappetrinene i kvindernes hjem mellem tæerne. Bogen er en hyggelig lille historie, perfekt til bare tæer i strandkanten eller en regnvejrsdag i sommerhuset, men så måske heller ikke mere end det.
For mit eget vedkommende, har det været fint at læse om andre kvinder, der mødes om læseoplevelser, men jeg tror ikke jeg vil komme til næste møde med revolutionerende nyt om læseklubber. I bedste fald, har jeg fået nogle gode idéer til fremtidig læsning.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hyggelig engelsk dameroman om alt det man kan læse mellem linjerne i livet
Dette er ikke en bog jeg normalt ville læse!
Omslaget med douce farver, stråhat og blondedug signalerer for mig lidt for meget mormor, men så alligevel var der noget der trak.
Det at dele sine læseoplevelser med andre i en læsekreds, gør jeg jo selv; så hvorfor skulle denne roman ikke have noget at sige mig?
Kort fortalt handler bogen om Nicole, Harriet, Polly, Susan og Clare! De er alle kvinder i deres bedste alder, men absolut ikke i deres bedste livstid. De døjer med barnløshed, dårlige ægteskaber, syge mødre, gravide døtre og utroskab. De mødes en gang om måneden i en læsekreds, hvor der selvfølgelig bliver læst mellem linjerne og snakket om alt muligt andet end bogen, de læser.
Hvert kapitel er bygget op efter den bog der læses i den pågældende måned. For eksempel læser de ’Soning’ af Ian McEwan, der med temaerne skyld og tilgivelse i den grad påvirker Nicole, hvis mand er notorisk utro. Det er en meget sjov idé, som til dels fungerer, fordi man kan mærke forfatterens glæde ved at læse og analysere tekster, og man får et indblik i personerne på en anderledes måde.
Jeg vil anbefale bogen til alle der elsker en god, rigtig engelsk roman. Der er masser af te og trifli og man kan mærke det tykke gulvtæppe på trappetrinene i kvindernes hjem mellem tæerne. Bogen er en hyggelig lille historie, perfekt til bare tæer i strandkanten eller en regnvejrsdag i sommerhuset, men så måske heller ikke mere end det.
For mit eget vedkommende, har det været fint at læse om andre kvinder, der mødes om læseoplevelser, men jeg tror ikke jeg vil komme til næste møde med revolutionerende nyt om læseklubber. I bedste fald, har jeg fået nogle gode idéer til fremtidig læsning.
Kommentarer