Begavet og munter bog om kvinders liv – og det liv, de lyver sig til – i Rusland før og efter kommunismens sammenbrud.
"Kan man overhovedet sammenligne mandens store løgn, den strategiske, arkitektoniske, oldgamle løgn, så gammel som Kains svar til Gud, med kvindens charmerende småløgne, der ikke dækker over nogen bagtanker, endsige noget håb om egen vinding?"
Sådan begynder den medrivende bog om livets gang i Rusland, og så er stilen lagt.
Zjenja, der er veluddannet, men ikke særlig velhavende, er den gennemgående skikkelse i de seks gode historier, der tilsammen udgør romanen. Vi følger i punktnedslag Zjenja gennem mange år – fra hun var ganske ung og hendes ældste søn lille til en ældre Zjenja med mand og voksne børn. Der fortælles fra en kvindevinkel, mændene er stort set kun til stede som fraskilte, døde eller bortrejste.
Vi præsenteres for mange forskellige variationer over kvindeløgne. De piger og kvinder, Zjenja møder, lyver aldeles medrivende og med stort talent for overlevelse. De har bygget deres liv på disse løgne, og man spørger sig selv, om de overhovedet ved, der er tale om livsløgne.
Men løgnen giver deres liv mening, og mange af historierne emmer af livsglæde.
Vi ser ikke mange nye russiske romaner på dansk, og "Kvinders løgne" ligger med sin humor milevidt fra manges opfattelse af russisk litteratur som handlende om tunge skæbner og autoritære politiske systemer.
Den er både velskrevet og veloversat.
Ljudmila Ulitskaja har tidligere fået udgivet to romaner på dansk, nemlig "Medea og hendes børn" i 1998 og "En munter begravelse" i 2000.
Hvis du kunne lide "Kvindernes Decameron" af Julia Voznesenskaja, vil du være vild med "Kvinders løgne".
Det er nok først og fremmest kvinder, der vil kaste sig over bogen, og det er lidt ærgerligt, for jeg tror, mænd ville nyde den – hvis de ellers fik fat i den.
"Kvinders løgne" er en dejlig bog. Begavet, underholdende og fuld af overraskelser – ikke mindst i den slutning, man ikke havde ventet.
Lystlæsning til hængekøjen!
Kommentarer