Ti barselskvinder i karantæne på en fødeklinik, hvor de skal tilbringe ti dage sammen.
Ti barselskvinder i karantæne på en fødeklinik, hvor de skal tilbringe ti dage sammen. For at holde det ud, beslutter de i bedste Boccaccio stil at fortælle hinanden historier fra deres liv. Ti meget forskellige kvinder giver os et blændende varieret blik ind i kvinders liv i Sovjet i 80’erne.
Der bliver ikke lagt fingre imellem…vi har ikke at gøre med flinkeskoleelever eller dydige piger.
Anbefalet af bibliotekar Marianne Träff, Hillerød Bibliotek
Lån bogen på 
Da jeg som nyuddannet bibliotekar havde læst Voznesenskayas fremragende roman, var der intet jeg hellere ville end at anbefale den. På det bibliotek jeg arbejdede, var der en ældre noget excentrisk læser, der KUN læste russisk litteratur. Jeg havde ikke den største fornemmelse for, hvad der passede sig, så låneren, der kun gjorde det i Tolstoj og Dostojevskij, drog hjem med ”Kvindernes Decameron”. Ugen efter kom han smilende tilbage og sagde: ”Har De en russisk forfatter som minder om Voznesenskaya?” Det havde jeg ikke, så han måtte nøjes med Lermontov!
Voznesenskaya er født i 1943 i Sovjet, blev udvist i 1980 (uden sine børn) og bosatte sig herefter i Tyskland, hvorfra hun udgav ”Kvindernes Decameron” i 1985.
"Kvindernes Decameron" foregår på en fødegang, hvor ti kvinder p.g.a. en formodet epidemi bliver isoleret i ti dage. I bedste Boccaccio stil påbegynder de fortællingerne, 100 i alt, om den første kærlighed, hævn, jalousi, lede kællinger osv. Kvinderne er meget forskellige på alle niveauer, og deres udtryk spejler kvindeliv i Sovjet i 80’erne.
Bogen er et pragtfuldt blik ind i sovjetkvinders hverdag. De små historier er morsomme, sørgelige, frække og erotiske. Historier om overgreb, vold, sorg og smerte. Men også masser af historier, hvor man klukker og nyder hævnens sødme eller frække kvinders eskapader.
Nu da jeg genlæser romanen spekulerer jeg på, om forholdene for kvinder i Rusland har ændret sig, om kvinderne har fået et bedre liv? Jeg ved det ikke; der udkommer desværre ikke så mange bøger af kvindelige russiske forfattere om kvinders forhold…men det jeg ved er, at "Kvindernes Decameron" holder. Det er en dejlig roman , der også egner sig til læsere, der falder i søvn efter at have læst 3-4 sider om aftenen, det er nemlig ca. så lang hver lille historie er.
På dansk ved Ole Husted Jensen. Samleren, 1988. 373 sider
Kommentarer