Anmeldelse
Kvinden i det røde mudder af Louis Klostergaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Kvinden i det røde mudder er en velfungerende eksotisk krimi med nostalgiske aner til de hårdkogte ”private-eye” romaner fra fordums tid.
I selskab med en drikfældig sort privatdetektiv bliver vi i denne roman trukket ind i et omfattende komplot, som rammer på top og bund i det sydafrikanske samfund. En ung smuk pige med porcelænshvid hud bliver fundet død i det røde mudder på gaden i Soweto i Sydafrika. Det er den aldrende privatdetektiv, Pieter Martins, der finder hende. Pigen er tydeligvis blevet myrdet.
Vi spoler nu tiden tilbage til en kvælende varm eftermiddag på Pieter Martins kontor i Johannesburg. En kvinde dukker op. Hendes datter er forsvundet, og hun ønsker nu, at Pieter med største diskretion forsøger at finde hende. Med en vis tøven godtager han opgaven, som gradvist hiver ham dybere ind i et kulsort komplot, hvor intet er som det synes, og ingen er til at stole på. Under Pieters opklaringsarbejde trækkes der tråde højt op i det sydafrikanske system, og visse spor sætter ham i kontakt med en brutal og grusom fortid under apartheidstyret.
´Kvinden i det røde mudder´ bærer på mere end bare et spændingsmættet plot med mord på menuen. Bogen er også et studie i sydafrikansk kultur, hvor vi gennem handlingen får et solidt indblik i landets lokale forhold med alt, hvad det indebærer, af kriminalitet, korruption og raceproblematikker. Bogens setup og miljø er barsk og autentisk optegnet, og samfundets skyggesider bliver virkelig sat på spidsen.
Vi får et klart og tydeligt billede af tiden under apartheid. En tid, hvor sorte stammesamfund blev genhuset i byerne under elendige kår, og hvor politiet var forhadt og jaget vildt med uortodokse forhørsmetoder. Og med Pieter Martins som tidligere ansat hos politietaten fornemmer vi tydeligt, hvordan fortiden for evigt vil hvile tungt på hans skuldre.
Pieter Martins er en privatdetektiv af den gamle skole. Og man kan roligt sige, at han har sine laster. Han er en smådeprimeret, whiskeydrikkende ensom ulv, som altid er rap i replikken. Han lader sig konstant drive frem af en iver efter at gøre en forskel og lade retfærden sejre. I både plotstrukturen og i persontegningen er der tydelige referencer til den amerikanske noir-tradition fra 1940´erne og 50´erne.
´Kvinden i det røde mudder´ er Louis Klostergaards debut. Bogen adskiller sig fra de skandinaviske krimier, som vi er vant til på vores breddegrader, da den foregår i Sydafrika og med stor autenticitet beskriver forholdene her. Forfatteren er selv født i Durban og har gennem hele sit voksenliv forholdt sig til landets komplicerede sociale og politiske forhold. Det er en stor force, og det mærker vi tydeligt i bogen.
Er du til godt, gammeldags og gedigent håndværk i retningen af de hårdkogte spændingsromaner fra fordums tid, vil du uden tvivl kunne lide ´Kvinden i det røde mudder´. Plottet emmer af Raymond Chandler og Pieter Martins af Philip Marlowe. Det er klassisk, enkelt og uhyre effektivt.
Originally published by Thomas Behrmann, Litteratursiden.

Kommentarer