Anmeldelse
Kudos af Rachel Cusk
- Log ind for at skrive kommentarer
Rachel Cusk afslutter sin trilogi om forfatteren Faye med en elegant og endeløst interessant roman om fortællingens magt og forestillingens tyngde. Kudos til Cusk for denne kloge, krævende og belønnende Faye-trilogi.
Fortælling og litteratur, identitet og refleksion er centrale størrelser i denne vise roman.
Faye deltager i en litteraturfestival et sted i Europa, og romanens nerve ligger, som i trilogiens to andre bøger, i det historieindfangende net, Faye kaster ud og på mirakuløs vis altid fanger noget interessant i. Faye selv glider i baggrunden, og det viser sig i en fræk bisætning, at hun er blevet gift igen efter skilsmissen fra sine to sønners far.
Faye tiltrækkes af fortællingen og litteraturen mere end af hverdagslivet med sine nærmeste. En journalist, der interviewer hende under litteraturfestivalen, bemærker: "Men du (...) hører ikke hjemme nogen steder, så du er fri til at tage lige derhen hvor du vil" . At følges med hende er vanvittigt interessant. Hendes mission virker "organisk", og hvis en formgiver skulle afbilde den, skulle det være Gaudi ...
Faye møder en meget høj, krampagtigt sammenfoldet mand i flyet på vej til litteraturkonferencen. Natten forinden har han aflivet og begravet sin families centrum: sin syge hund. Hun møder oversætteren Felicía, med et ejendommeligt ansigtsudtryk. Felicía har oplevet en grum skilsmisse og en endnu grummere belejring af "barnet fanget i midten". Faye møder Paola, der bedyrer: "Jeg er ikke længere interesseret i at have en mand (...) Min krop beder om privatliv. Den kan lide at gemme sig under dette løstsiddende tøj. Den har omsider forjaget min livslange tro på romantisk kærlighed (...) den forlanger at være i fred."
Det er paradoksalt, at den historie, mennesker fortæller sig selv og hinanden, aldrig kan være neutral, og at den skønlitterære fortælling aldrig kan være helt sand. At vi ikke desto mindre bruger fortællingen til at forstå hinanden og os selv med. Positionere os med. Til dét er 'Kudos' en vidunderligt gennemarbejdet kommentar.
'Kudos' er en roman om frihed, fortælling og identitet. Om følelser og opdragelse. Om kønsroller og politik. Undervejs viser Rachel Cusk sig som en vis og modig kvinde, der anfægter konformitet og middelmådighed. Førstnævnte generelt, sidstnævnte i særdeleshed i litteraturen.
Alt i alt er 'Kudos' en uimodståelig afslutning på Rachel Cusks storslåede Faye-trilogi. En trilogi, der begynder i luften og slutter i havet ...
- Log ind for at skrive kommentarer
Rachel Cusk afslutter sin trilogi om forfatteren Faye med en elegant og endeløst interessant roman om fortællingens magt og forestillingens tyngde. Kudos til Cusk for denne kloge, krævende og belønnende Faye-trilogi.
Fortælling og litteratur, identitet og refleksion er centrale størrelser i denne vise roman.
Faye deltager i en litteraturfestival et sted i Europa, og romanens nerve ligger, som i trilogiens to andre bøger, i det historieindfangende net, Faye kaster ud og på mirakuløs vis altid fanger noget interessant i. Faye selv glider i baggrunden, og det viser sig i en fræk bisætning, at hun er blevet gift igen efter skilsmissen fra sine to sønners far.
Faye tiltrækkes af fortællingen og litteraturen mere end af hverdagslivet med sine nærmeste. En journalist, der interviewer hende under litteraturfestivalen, bemærker: "Men du (...) hører ikke hjemme nogen steder, så du er fri til at tage lige derhen hvor du vil" . At følges med hende er vanvittigt interessant. Hendes mission virker "organisk", og hvis en formgiver skulle afbilde den, skulle det være Gaudi ...
Faye møder en meget høj, krampagtigt sammenfoldet mand i flyet på vej til litteraturkonferencen. Natten forinden har han aflivet og begravet sin families centrum: sin syge hund. Hun møder oversætteren Felicía, med et ejendommeligt ansigtsudtryk. Felicía har oplevet en grum skilsmisse og en endnu grummere belejring af "barnet fanget i midten". Faye møder Paola, der bedyrer: "Jeg er ikke længere interesseret i at have en mand (...) Min krop beder om privatliv. Den kan lide at gemme sig under dette løstsiddende tøj. Den har omsider forjaget min livslange tro på romantisk kærlighed (...) den forlanger at være i fred."
Det er paradoksalt, at den historie, mennesker fortæller sig selv og hinanden, aldrig kan være neutral, og at den skønlitterære fortælling aldrig kan være helt sand. At vi ikke desto mindre bruger fortællingen til at forstå hinanden og os selv med. Positionere os med. Til dét er 'Kudos' en vidunderligt gennemarbejdet kommentar.
'Kudos' er en roman om frihed, fortælling og identitet. Om følelser og opdragelse. Om kønsroller og politik. Undervejs viser Rachel Cusk sig som en vis og modig kvinde, der anfægter konformitet og middelmådighed. Førstnævnte generelt, sidstnævnte i særdeleshed i litteraturen.
Alt i alt er 'Kudos' en uimodståelig afslutning på Rachel Cusks storslåede Faye-trilogi. En trilogi, der begynder i luften og slutter i havet ...
Kommentarer