Anmeldelse
Krystalskibet af Benny Bødker
- Log ind for at skrive kommentarer
Skibet er ladet med klatretyve, kostbare krystaller og kradse kumpaner i Benni Bødkers nye børnebog, et fremragende eventyr om jagten på de magiske krystaller.
Kajsa er klatretyv og bor i den druknede by, resterne af den storby, der engang var London. Nu er byens huse og gader oversvømmet, så kun toppen af de allerhøjeste bygninger, der stikker op over vandet, er beboelige. Kajsa og Isak er bedste venner, og sammen drømmer de om at slippe væk fra den druknede by i Isaks undervandsbåd. Da Kajsa bliver hyret til at stjæle en samling krystaller, er det deres store chance for at få skaffet de sidste ting til den lange rejse. For byens bedste klatretyv er opgaven ingen sag, men da en farlig forbryder vil have fingrene i krystallerne, kommer ikke blot Kajsa og Isak, men hele byen i stor fare.
Benni Bødker har med ’Krystalskibet’ skrevet et fremragende eventyr for piger og drenge i et steampunk lignende univers med herlige referencer til Jules Vernes verden af mekanismer og maskiner. Bogen er velegnet til selv- og oplæsning, og er skrevet helt i børnehøjde med hovedpersoner, der er til at identificere sig med. Karaktertyper man kunne ønske sig som venner.
Kajsa er en modig udadvendt pige, impulsiv og handlekraftig, men også betænksom og klar til at hjælpe fremmede i nød. Hun får vilde indfald i pressede situationer, som da hun i vild flugt på vaskeægte Olsen- Banden facon kaster sig ud på den enorme minutviser på urskiven i klokketårnet med Big Ben. En scene som også kan nydes i den fantastisk flotte illustration af Rasmus Bregnhøi.
Isak er den lidt mere stille dreng, som er mega klog og rasende god til mekanik og maskiner. Hver gang Kajsa kommer i vanskeligheder, svigter han hende aldrig, men står klar til at redde hende.
Steampunk universet er vildt spændende og det er fedt, at der er kommet nyt til hylden for de børn, som søger andet og mere end fantasy, rendyrket science fiction eller spændingsbøger. Samtidig indeholder ’Krystalskibet’ en klar pointe om venskaber og miljø. Vi skal værne om miljøet og vores planet, og huske at hjælpe hinanden og stå sammen, når naturen går amok og skaber dødbringende ravage og ødelæggelse.
Bogen er lækkert illustreret af prisvindende illustrator Rasmus Bregnhøi, hvis sorthvide streg er rå og til tider dyster og voldsom. Særligt i scenerne hvor den djævelske Sandokan spiller med forbrydermusklerne. Bregnhøis illustrationer er ved første øjekast grove og kradsende i deres udtryk, men ved nærmere eftersyn indeholder de virkeligt flotte detaljer, der er værd at gå på opdagelse i. Jeg faldt pladask for de geniale referencer til store klassikerforfattere som Maurice Rosy, Oscar Wilde, Bram Stoker og selvfølgelig Jules Verne.

Kommentarer