Anmeldelse
Krøniker af Bob Dylan
- Log ind for at skrive kommentarer
Bob Dylans Krøniker Bind 1 er en imponerende og nøgtern selvbiografi. Et stykke håndskrevet og rå rock'n'roll, der helt uden fine manerer eller selvforherligelse skærer ind til benet.
I en frit fabulerende og springende tekst brydes kronologi og rationalitet. En syndflod af personer, steder og sange vælter frem på siderne som en lang sangtekst. Der er ikke skyggen af bekendelseslitteratur over værket, men mellem linjerne og via de mange betragtninger om livet og musikken tegner Dylan et skarpt portræt af sig selv.
Efter læsning er den snart 64-årige sangskriver, musiker og sanger med den skærende stemme stadig en gåde. Alligevel træder han i karakter som en konstant søgende og jordnær sjæl, en skånselsløs kritiker af eget værk og et menneske og musiker, som har alle antenner ude og tvivlen som en af sine største styrker. Det mest karakteristiske kendetegn ved Dylan er måske, at han altid ønsker at være på farten og reagerer uhyre kraftigt imod ethvert forsøg på at fastholde ham på en endimensional fortolkning.
"Krøniker" er fortalt i tre hoveddele. I bogens første halvdel skildres de væsentlige dannelsesår i New York i 1960-63, hvor den unge Bob Dylan opsøger sine inspirationskilder og via miljøet i Greenwich Village spiller sig ind i musikbranchen.
De skelsættende indspilninger midt i tresserne og Newport Festivalen, hvor Dylan satte strøm til folkemusikken, omtales ikke, men er måske gemt til de to næste bind. Handlingen springer frem til tiden omkring albummet "New Morning" i 1970, der igen tog den elektriske lyd op fra midten af 1960erne, og endnu længere frem til tilblivelsen af albummet "Oh Mercy" i 1989 i New Orleans sammen med produceren Daniel Lanois. Efter en krise og en beskadiget hånd beskriver Dylan, hvordan han finder sporet på ny. Man får et godt indblik i, hvordan sangene forløses via tilfældige hændelser og uforklarlige sindsstemninger snarere end bevidste handlinger og hårdt arbejde.
Bogens underliggende tema er inspiration. I sidste del, som spoler tilbage til tiden i Minneapolis tidligt i karrieren, jagter Dylan igen sin egen stil og kunstneriske gnist ved at efterligne, omdanne og aflytte en lang række af amerikanske folk- og protestsangere og country- og bluesmusikere.
Uden klicheer, i et præcist billedsprog og med en forbløffende iagttagelsesevne skildrer Bob Dylan, hvordan han antænder karrieren på tre meget forskellige stadier i sit liv, og hvordan han bringer 'den rullende sten' tilbage på sporet.
Hvis man interesserer sig for Dylan, er denne biografi ikke til at komme uden om. Men også hvis man kun læser én rockbiografi i sit liv, er "Krøniker" oplagt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bob Dylans Krøniker Bind 1 er en imponerende og nøgtern selvbiografi. Et stykke håndskrevet og rå rock'n'roll, der helt uden fine manerer eller selvforherligelse skærer ind til benet.
I en frit fabulerende og springende tekst brydes kronologi og rationalitet. En syndflod af personer, steder og sange vælter frem på siderne som en lang sangtekst. Der er ikke skyggen af bekendelseslitteratur over værket, men mellem linjerne og via de mange betragtninger om livet og musikken tegner Dylan et skarpt portræt af sig selv.
Efter læsning er den snart 64-årige sangskriver, musiker og sanger med den skærende stemme stadig en gåde. Alligevel træder han i karakter som en konstant søgende og jordnær sjæl, en skånselsløs kritiker af eget værk og et menneske og musiker, som har alle antenner ude og tvivlen som en af sine største styrker. Det mest karakteristiske kendetegn ved Dylan er måske, at han altid ønsker at være på farten og reagerer uhyre kraftigt imod ethvert forsøg på at fastholde ham på en endimensional fortolkning.
"Krøniker" er fortalt i tre hoveddele. I bogens første halvdel skildres de væsentlige dannelsesår i New York i 1960-63, hvor den unge Bob Dylan opsøger sine inspirationskilder og via miljøet i Greenwich Village spiller sig ind i musikbranchen.
De skelsættende indspilninger midt i tresserne og Newport Festivalen, hvor Dylan satte strøm til folkemusikken, omtales ikke, men er måske gemt til de to næste bind. Handlingen springer frem til tiden omkring albummet "New Morning" i 1970, der igen tog den elektriske lyd op fra midten af 1960erne, og endnu længere frem til tilblivelsen af albummet "Oh Mercy" i 1989 i New Orleans sammen med produceren Daniel Lanois. Efter en krise og en beskadiget hånd beskriver Dylan, hvordan han finder sporet på ny. Man får et godt indblik i, hvordan sangene forløses via tilfældige hændelser og uforklarlige sindsstemninger snarere end bevidste handlinger og hårdt arbejde.
Bogens underliggende tema er inspiration. I sidste del, som spoler tilbage til tiden i Minneapolis tidligt i karrieren, jagter Dylan igen sin egen stil og kunstneriske gnist ved at efterligne, omdanne og aflytte en lang række af amerikanske folk- og protestsangere og country- og bluesmusikere.
Uden klicheer, i et præcist billedsprog og med en forbløffende iagttagelsesevne skildrer Bob Dylan, hvordan han antænder karrieren på tre meget forskellige stadier i sit liv, og hvordan han bringer 'den rullende sten' tilbage på sporet.
Hvis man interesserer sig for Dylan, er denne biografi ikke til at komme uden om. Men også hvis man kun læser én rockbiografi i sit liv, er "Krøniker" oplagt.
Kommentarer