En halvdokumentarisk roman om to kvindeskæbner fra det 20. århundrede. Skildringen af Karen Jeppe og Johanne Frederiksen giver et glimrende billede af, hvordan to kvinders skæbne krydser hinanden. Begge er så nærværende, at de står lyslevende for læseren.
Johanne er datter af en velstående smed, og hun er opdraget til at få en tilværelse som bondekone. Men Johanne ønsker noget andet. Hun stræber efter at komme ud og opleve noget og ønsker i sit inderste at blive lærerinde. Men det er ikke nemt, for moderen dør tidligt, og forholdene i hjemmet ændrer sig, da faderen gifter sig igen. Typisk for tiden omkring 1. verdenskrig er det Johannes brødre, der får lov at tage en uddannelse, mens de to piger Sofie og Johanne må tage til takke med at få plads i huset.
Karen Jeppe får en anden skæbne. Hendes far er skolelærer og bakker op om sin datters ønske om at drage ud i verden. Hun kommer tidligt i kontakt med De danske Armeniervenner og drager under første verdenskrig til Armenien. Her bidrager hun med en meget stor humanitær indsats og redder flere tusinde armeniere fra at blive fanget af tyrkerne. Hun etablerer bl.a. et børnehjem, frikøber fanger og skjuler flygtninge.
Johannes vilje fører hende på rejser til både England, Italien og Spanien, inden hun som fyrreårig slår sig ned på Bornholm, hvor hun opretter sit eget pensionat.
Karen vender tilbage til Danmark i 1933, men må af sted igen til sit egentlige hjemsted: Armenien. "Hun trækker vejret dybt. Ja, i sandhed elsker hun dette folk – martyrfolket, der overlever. Folket, der bærer den ældste, kristne kirke i verden". Hun dør i Armenien i en alder af 59 år. Hun har vundet et helt folks hjerter, og alle kender hende som 'Pigen fra Danmark'.
Ved siden af de to kvindeskæbner er der en levende beskrivelse af, hvordan forholdene var under både 1. og 2. verdenskrig. Ikke mindst står skildringen af Sønderjyllands skæbne under 1. verdenskrig prentet i bevidstheden efter læsningen af denne bog. To kvindeskæbner skildret med en intensitet og nerve, jeg sjældent har oplevet. Ikke mindst skildringen af Karen Jeppe og den indsats, hun yder i det fremmede Armenien, står meget stærkt. Den tidligere præst Elisabeth Lyneborg har igen udgivet en fremragende bog.
Kommentarer