Anmeldelse
Krigen af Gro Dahle
- Log ind for at skrive kommentarer
Krig er grusom for alle der oplever den på nærmeste hold. ’Krigen’ skildrer en grim skilsmisse set med barnlige, følsomme øjne.
Julie er en almindelig pige med to yngre brødre og en mor og en far. De er ”verdens bedste familie”. Lige indtil Julies forældre bliver skilt, og krigen begynder. Nu skal Julie og hendes brødre rejse frem og tilbage mellem moren og faren. ”Julie har stadig en mor, og hun har stadig en far. Og Julie har en seng her og en seng der. Men nogle gange føles det som om hun slet ikke har nogen, som om hun ikke har et sted, der er hendes. Hun er gæst hos far og gæst hos mor. Bor midt imellem. Bor ingen steder. Bor midt i krigen”. Der beskrives samtidig, at der er forskel på, hvordan Julie oplever krigen, og hvordan hendes yngre brødre oplever det – for hvordan kan de bare lege, når der er en krig i gang?
Som læser bliver du suget mere og mere ind i Julies følelser i krigen; får mere ondt i maven på hendes vegne. Sproget er nærmest lyrisk – og der trækkes stærkt på metaforer fra krig; flygtninge, spioner, soldater, pigtråd, nedbrændte byer, osv. Illustrationerne er meget medrivende og sigende, så man er ikke i tvivl om, hvordan Julie oplever krigen mellem hendes forældre. I det hele taget spiller teksten og illustrationerne meget sammen. Det gør, at bogen virkelig sætter aftryk hos læseren og gør Julies følelser tydelige for læseren.
Bogen er betegnet som billedbog, men sproget er ikke børnevenligt som i en billedbog. Jeg synes bogen retter sig mod større børn, for det kræver en samtale at læse denne bog. Både i forhold til emnet, men lige så meget på grund af den voldsomhed Julies følelser er beskrevet med. Faktisk så tror jeg det vil være en god øjenåbner for nogle forældre at læse denne bog, for budskabet er tydeligt: tal med hinanden, hav ikke nok i dig selv og husk børnene.
Forfatteren er norsk og er en kendt billedbogsforfatter. Hendes bøger handler om børns knap så positive følelser, og hvordan de håndterer dem. Illustrationerne er lavet af forfatterens egen datter. Det er den tredje billedbog hun har illustreret – og alle tre er skrevet af hendes mor.
Charlotte Ekstrand.
Originally published by DinnaM, Litteratursiden.

Kommentarer