Anmeldelse
Krible krable af Peter Dürrfeld
- Log ind for at skrive kommentarer
To forskere har opfundet et sandhedsserum, men pludselig bliver den ene kidnappet og gemt væk på Lars Tyndskids mark - det er omdrejningspunktet i denne forrygende satiriske krimi.
Den indiske forsker Arghyadip Shakkrawarthy, også bare kaldet Dippy, har i samarbejde med sin kollega Louise opfundet intet mindre end et sandhedsserum, hvor et par enkelte dråber får folk til at tale sandt. Det nye produkt er dog endnu ikke gennemtestet, da hemmeligheden om det siver ud fra laboratoriet "Krible krable" hos det lille århusianske medicinalfirma, og der er flere, der har interesse i at få fingrene i de magiske dråber. I den forbindelse bliver Dippy kidnappet, og Louise vælger at gå under jorden og skjule sig hos sin tidligere kæreste, journalisten Mads Kvæde.
Sammen prøver Mads og Louise at opklare, hvad der er blevet af Dippy. Mads er endvidere meget interesseret i at teste sandhedsserummet på nogle uvildige testpersoner, så han med egne øjne kan se, om stoffet virker. Hvad ville der f.eks. ske, hvis man kunne liste et par dråber i statsministeren?
Peter Dürrfeld har skrevet en forrygende underholdende satirisk krimi. Det er dog ikke en krimi, der sprænger spændingskurven, og plottet er heller ikke noget særligt, men sproget er vidunderligt underholdende lige fra første side. Peter Dürrfeld benytter elegant den ene kliche efter den anden - og det er ikke tomme ord, for han lægger mening bag ordene. Så når der bliver sagt, at statsministeren har is i maven, så er det alvorligt ment - selvom statsministeren har haft is i maven så længe, at han ikke længere mærker klumpen. Og når White Pride prøve at mane nedrykningsspøgelset i jorden, så AGF kan blive i superligaen, så er det ikke bare noget, de siger - nej, det sker på Lars Tyndskids mark ved en større rituel handling.
I det hele taget er "Krible krable", som i øvrigt er inspireret af H.C. Andersens eventyr om "Vanddraaben", spækket med sjove og underfundige bemærkninger. Miljøbeskrivelserne er endvidere meget tro mod Smilets By, hvor handlingen udspiller sig, og kender man Århus, så vil man let kunne følge med i personernes færden gennem byen.
Husets forlag, 2007. 220 sider.

Kommentarer