Anmeldelse
Kosmonaut af Anton Vinther
- Log ind for at skrive kommentarer
Grafisk novelle om naturen hylder langsomhed og eftertænksomhed og er en surrealistisk og drømmende oplevelse med udgangspunkt i birketræer, insekter og paddehatte.
'Kosmonaut' er en utrolig smuk tegneserie om en mand, der rejser i både indre og ydre universer. Bogen er opbygget af forholdsvis korte historier med og uden tekst. Fælles for historierne er, at de alle foregår i en drømmelignende tilstand. Det er en bog, der får læseren til at undres, men der er samtidig en sær logik i strømmen af sansninger.
Byens tomme lys ses i klarheden fra en feberdans. Naturen tager imod os i vores nøgenhed og lader vores kropslighed opløses, så vi kan indgå i skovens kredsløb som et træ eller en form for dyr. Manden sluger en hveps, og hans øjne får vinger, så han kan se alting fra oven og fra flere perspektiver. Vi kan måske komme tættere på vores oprindelige jeg, hvis vi har modet til at mærke efter. Smelte sammen med en guldsmed og gro enorme vinger, så vi kan flyve hen over byens tomhed og nyde friheden.
Man kan som læser virkeligt fortabe sig. ’Kosmonaut’ taler til noget fundamentalt i os. Et grundlæggende ønske om at leve mere i pagt med os selv og naturen, om at give sig hen til drømmene og fantasien og om at erkende, at også vi mennesker er en del af naturens cirkulære kredsløb. Desuden har bøger og film, som jeg ikke helt forstår, en særlig tiltrækning på mig. Jeg bliver aldrig helt færdig med dem. Der er så mange ting at vende tilbage efter.
'Kosmonaut' er et smukt visuelt værk, der efterlader et både stærkt og diffust aftryk i sin læser. Bogen er rig på detaljer, der passer fint sammen med resten af historien. En oplagt oplevelse til alle, der kan lide at undre sig.
- Log ind for at skrive kommentarer
Grafisk novelle om naturen hylder langsomhed og eftertænksomhed og er en surrealistisk og drømmende oplevelse med udgangspunkt i birketræer, insekter og paddehatte.
'Kosmonaut' er en utrolig smuk tegneserie om en mand, der rejser i både indre og ydre universer. Bogen er opbygget af forholdsvis korte historier med og uden tekst. Fælles for historierne er, at de alle foregår i en drømmelignende tilstand. Det er en bog, der får læseren til at undres, men der er samtidig en sær logik i strømmen af sansninger.
Byens tomme lys ses i klarheden fra en feberdans. Naturen tager imod os i vores nøgenhed og lader vores kropslighed opløses, så vi kan indgå i skovens kredsløb som et træ eller en form for dyr. Manden sluger en hveps, og hans øjne får vinger, så han kan se alting fra oven og fra flere perspektiver. Vi kan måske komme tættere på vores oprindelige jeg, hvis vi har modet til at mærke efter. Smelte sammen med en guldsmed og gro enorme vinger, så vi kan flyve hen over byens tomhed og nyde friheden.
Man kan som læser virkeligt fortabe sig. ’Kosmonaut’ taler til noget fundamentalt i os. Et grundlæggende ønske om at leve mere i pagt med os selv og naturen, om at give sig hen til drømmene og fantasien og om at erkende, at også vi mennesker er en del af naturens cirkulære kredsløb. Desuden har bøger og film, som jeg ikke helt forstår, en særlig tiltrækning på mig. Jeg bliver aldrig helt færdig med dem. Der er så mange ting at vende tilbage efter.
'Kosmonaut' er et smukt visuelt værk, der efterlader et både stærkt og diffust aftryk i sin læser. Bogen er rig på detaljer, der passer fint sammen med resten af historien. En oplagt oplevelse til alle, der kan lide at undre sig.
Kommentarer