Anmeldelse
Kort & cool – strambuks til skribent og skribente af Susanne Staun
- Log ind for at skrive kommentarer
Susanne Staun svirper med pisken og opfordrer alle skrivende, der gerne vil tages alvorligt, til at fjerne overflødigt fedt fra sproget.
Allerede med sin forrige bog, den sjove grammatik ’Fuck, en lækker røv’, blev Susanne Staun helgenkåret af alle os mugpedanter (læs den nye bog, hvis du vil vide præcis, hvordan sådan én ser ud), der sidder i sproggrupper på Facebook som ”Manglende nutids-r skal straffes med stokkeprygl” og sammen med de andre ”grammar nazis” harcelerer over sprogets forfald. Man kan frygte, at hun prædiker for de omvendte, når hun med bekymring beskriver den sæbeindsmurte glidebane mod abeflokken, der kommunikerer ved uartikulerede grynt. Vi deler fuldstændig hendes foragt for Dansk Sprognævns eftergivenhed, idet de gør eleverne indenfor murene på ethvert gymnasie en bjørnetjeneste ved at tillade forkert sprogbrug, når bare tilstrækkelig mange tror, det er rigtigt.
Det ligger lige til højrebenet for forfatteren at stå på mål for den opfattelse, at man – på såvel den korte som den lange bane – bør undgå skamredne klichéer. Særligt fra sportens verden. Hun langer også ud efter dårligt sprog som pleonastisk dobbeltkonfekt og trangen til at kloge sig ved eksorbitant anvendelse af fremmedord, hvilket især er fatalt, hvis de indgår i den forkerte diskurs.
Først og fremmest udtaler hun sig dog omkring den sproglige slaskethed, der et eller andet sted om jeg så må sige er udtryk for en form for usikkerhed. Vi vil så gerne være politisk korrekte og afholdt af alle, og derfor indbygger vi disse forbehold i sproget i stedet for at være helt skarpe på, hvad vi egentlig mener. Det betyder for det første, at vi udtrykker os uklart, og for det andet, at vi mister læserens interesse.
Her kan vi alle sammen lære noget om at blive en bevidst sprogbruger. Stram op, skær til og slank dit sprogs BMI, indtil det står helt klart, hvad du vil sige. Brugt rigtigt er sproget et præcisionsinstrument.
Men hey, Susanne: Der er en upræcist formuleret sætning nederst på side 96. Er det bare for at se, om vi er vågne?
- Log ind for at skrive kommentarer
Susanne Staun svirper med pisken og opfordrer alle skrivende, der gerne vil tages alvorligt, til at fjerne overflødigt fedt fra sproget.
Allerede med sin forrige bog, den sjove grammatik ’Fuck, en lækker røv’, blev Susanne Staun helgenkåret af alle os mugpedanter (læs den nye bog, hvis du vil vide præcis, hvordan sådan én ser ud), der sidder i sproggrupper på Facebook som ”Manglende nutids-r skal straffes med stokkeprygl” og sammen med de andre ”grammar nazis” harcelerer over sprogets forfald. Man kan frygte, at hun prædiker for de omvendte, når hun med bekymring beskriver den sæbeindsmurte glidebane mod abeflokken, der kommunikerer ved uartikulerede grynt. Vi deler fuldstændig hendes foragt for Dansk Sprognævns eftergivenhed, idet de gør eleverne indenfor murene på ethvert gymnasie en bjørnetjeneste ved at tillade forkert sprogbrug, når bare tilstrækkelig mange tror, det er rigtigt.
Det ligger lige til højrebenet for forfatteren at stå på mål for den opfattelse, at man – på såvel den korte som den lange bane – bør undgå skamredne klichéer. Særligt fra sportens verden. Hun langer også ud efter dårligt sprog som pleonastisk dobbeltkonfekt og trangen til at kloge sig ved eksorbitant anvendelse af fremmedord, hvilket især er fatalt, hvis de indgår i den forkerte diskurs.
Først og fremmest udtaler hun sig dog omkring den sproglige slaskethed, der et eller andet sted om jeg så må sige er udtryk for en form for usikkerhed. Vi vil så gerne være politisk korrekte og afholdt af alle, og derfor indbygger vi disse forbehold i sproget i stedet for at være helt skarpe på, hvad vi egentlig mener. Det betyder for det første, at vi udtrykker os uklart, og for det andet, at vi mister læserens interesse.
Her kan vi alle sammen lære noget om at blive en bevidst sprogbruger. Stram op, skær til og slank dit sprogs BMI, indtil det står helt klart, hvad du vil sige. Brugt rigtigt er sproget et præcisionsinstrument.
Men hey, Susanne: Der er en upræcist formuleret sætning nederst på side 96. Er det bare for at se, om vi er vågne?
Kommentarer