Kør din plov over de dødes knogler af Olga Tokarczuk

Hvor meget kan umælende dyr egentlig udrette? Kan de begå bevidste mord? Et formidabelt smukt og velskrevet værk om en meget interessant kvinde.

Der kan siges så meget positivt om polske Olga Tokarczuks seneste roman med den urovækkende titel ’Kør din plov over de dødes knogler’, at jeg knap ved, hvor jeg skal ende og begynde. Det er selvsagt lidt upraktisk, når man nu skal anmelde værket - men det er en sand velsignelse, når man betragter læseoplevelsen som helhed. Jeg skal efter bedste evne forsøge at viderebringe min udelte begejstring.

Romanen foregår i noget, man med lidt god vilje kunne kalde udkants-Polen. En mindre by med endnu mindre oplandsområder tæt på grænsen til Tjekkiet. Her bor - i et affolket sommerhusområde - den excentriske, ældre kvinde Janina, og det er hende, der er bogens primus motor og (tragiske) heltinde. Hun lever isoleret og i pagt med naturen, hvor særligt dyrene har hendes bevågenhed. Hendes netværk begrænser sig stort set til naboen Tavs, samt en tidligere elev Dionizy.

Fortællingen drives frem af en række voldsomme dødsfald, der for de flestes vedkommende viser sig at være overlagt mord. Politiet, som Janina personligt har sine kvaler med, da det ikke rigtigt tager hendes anmeldelser om dyremishandling alvorligt, er på bar bund, men Janina mener efterhånden at regne ud, at det dyr, der begår drabene. De vil simpelthen hævne sig på de folk, der skyder, jager eller mishandler dem.

Morderen skal naturligvis ikke afsløres her, men romanen er dog meget andet og mere end en klassisk krimi med en mordgåde. Den er også et uhyre velskrevet og smukt værk om et polsk landskab og samfund. Om naturen og hovedpersonens specielle forhold til samme. Om at være anderledes og om ikke at føle sig hørt og set.

Janina er en fantastisk og atypisk figur, der skrives tydeligere og tydeligere frem gennem bogen, og hun er et forfriskende møde litterært set. Hendes virkelighedsopfattelse findes ikke altid på samme frekvens som de andres – men er det ikke netop sådan det er? Vi ser og opfatter ikke verden ens – nogen af os! Der er stof til eftertanke at finde her.

Bogen er smukt illustreret – en stor oplevelse!