Anmeldelse
Koordinater af Amalie Laulund Trudsø
- Log ind for at skrive kommentarer
Forelsket i København – i mere end én forstand. Københavns gader og stræder danner rammen for en ung kvindes liv og for hendes måde at fortælle om det på. Personlig, præcis og pragtfuld debut!
Med sine københavnertekster ’Koordinater’ har Amalie Laulund Trudsø gjort en meget, meget fin entre på den danske litterære scene. Bogen består af 60 ganske korte tekster, der alle har et Københavnsk gadenavn som overskrift og platform. I et stilsikkert, poetisk og personligt sprog skildres små og store hændelser i en ung kvindes liv. Banalt? Nej, slet ikke! Faktisk er der så meget godt at sige om denne lille debut-perle, at jeg har mit eget private hyr med at beslutte, hvor jeg skal slå ned: Hmmm… Det bliver på ’bevægelsen’.
Bevægelse 1: En ung kvinde flytter hjemmefra. Hun får lejlighed i København, hvor hun nu skal bo og studere. (Og forelske sig, drikke sig fuld, dyrke sex, blive bestjålet, grine og græde, cykle, gå tur, tage på picnic, solbade og forelske sig igen).
Bevægelse 2: Året går sin gang. Vejret skifter og influerer på samme måde som byens gader på erindringen, som for eksempel i Krystalgade, hvor novembers kulde og mørke kombineres med ”det mørke, som kommer fra dig” og på Tomsgårdsvej, hvor ”snigende depression daler med sneen.” Året går på hæld – og det samme gør et forhold.
Bevægelse 3: Den unge kvinde flytter fra sit eget første hjem i Øster Søgade, som samtidig er bogens første gade, til sit andet eget hjem på Vesterbrogade. Eller som hun selv siger: ”Da jeg flytter anden gang, er det ikke hjemmefra, men fra hjem til hjem.” Flytte-bevægelsen fører hende videre til Godthåbsvej og senere til Brobergsgade, som bliver bogens sidste gade, og på den måde bliver hele bogen indesluttet i begrebet ”hjem”.
Som forsøgt beskrevet ovenfor er der en eksplicit og meget mærkbar bevægelse igennem Københavns gader igennem året og igennem en periode i et ungt menneskes liv. Som læser føres man med, man går og cykler ved siden af, og bevægelsen bevæger – ikke på den rørstrømske facon, men simpelthen fordi det er så ægte. The real stuff – in real life!
Vild begejstring og stående applaus til Trudsø, hendes flyttekasser og Københavns færdselsårer.

Kommentarer