Farverig og velskrevet historisk roman om royal frygt og intolerance i renæssancens Danmark.
Manden, der gav Danmark fine slotte og selveste Rundetårn, har også ansvaret for, at pænt mange mennesker blev dømt og brændt som kættere. Jeg taler selvfølgelig om Christian firtal – konge af guds nåde, renæssancemenneske og senere skadet i kamp og blind på det ene øje. Men alt det er først langt senere.
Som helt ung foretager Christian en rejse til det yderste Norge, tvillingeriget, og her møder han den smukke og halvvilde pige Aona– hun be'r næsten om at blive tæmmet – så med hjælp fra hoffolk voldtager Christian hende. Konsekvensen bliver betydelig – Aona bliver gravid, og Christian plages efterfølgende af begivenheden. Her er ikke tale om samvittighedskvaler, for igennem hele sin regeringstid har Christian tre klokkeklare fjender: katolikker, svenskere og troldfolk. Aona falder under sidste kategori.
Efter det kongelige overgreb flytter Aona ud til en gammel kælling på en ø lidt væk fra lokalsamfundet. Og det er for det bedste, for Aona er anderledes end andre. Hun kan nemlig få fiskene til at svømme villigt i nettet og tømmeret til at vende rigtigt, og så ved hun, hvilke urter der kan helbrede forskellige lidelser. Det er farlig viden i en farlig tid, hvor heksebrændingerne er på deres højeste. Aona føder datteren Erla, som bliver efterladt, da Aona fanges og spærres inde på livstid. Christian designer skam selv jernmasken, der forhindrer hende i at tale og i det hele taget at udøve trolddom.
Christian d. 4 – nu som voldtægtsmand? Måske er det ikke et rent karaktermord, idet eftermælet har takker i kanten i forvejen. Men alligevel bør det vel understreges, at der ikke foreligger kildemateriale på historien om Aona og hendes sølle liv. Det er fiktion, fabulerende og farverigt.
Christian d. 4 var ikke en intellektuel konge. Hans frygt for troldfolk prægede hans liv og regeringstid og sendte lange skæbnetråde ud i folket, hvilket fortællingen beskriver fornemt og levende.
"Kongens mærke" er ikke historie light. Der er et væld af personer og begivenheder at holde rede på, ligesom politik og religion præger fortællingen, men det hele synker dog ind pga. et flot sprog og historien om Aona og hendes datter.
Oversat af Evan Bogan. Hovedland, 2007. 343 sider.
Kommentarer