Anmeldelse
Kønslig omgang af Susanne Staun
- Log ind for at skrive kommentarer
Herligt gensyn med den politisk ukorrekte Doktor Fanny Fiske, der midt i profileringen af en sadistisk seriemorder bliver anklaget for seksuel udnyttelse af fem tidligere elever.
Fanny Fiske ved, hun er uskyldig, for alle fem mænd er grimme, og hun har aldrig haft brug for grimme mænd, når hun stort set frit kunne vælge på alle hylder med de pæneste. Men som i metoo-bevægelsen er det svært at bevise skyld og uskyld, og hun er alvorligt truet. Samtidig bliver hun hængt ud i lokalpressen som maneater og voldtægtskvinde.
Seriemorderen, som hun sammen med veninden Julie Jenkins – kaldet Figuretta – prøver at profilere, hævner sig tilsyneladende på lesbiske kvinder. Analysen fører til, at det sandsynligvis er en transseksuel mand, der føler sig afvist af det lesbiske miljø, og da det kommer offentligt frem, får både Fiske og hele politikorpset LGBTQIA-miljøet og voldelige medløbere på halsen. Det udvikler sig til egentlige optøjer.
Fanny Fiske omgiver sig med et hold seje kvinder, der kan hjælpe med både det ene og det andet, og så er der den mavesure polske politimand, Sam, og sammen går de til makronerne.
Susanne Staun er en ener indenfor krimilitteraturen. Her er der meget langt til svenske femikrimier, og langt de fleste også mandlige forfattere får baghjul, både når det gælder vold, groft sprog, moralsk udsvæven og ikke mindst fantastisk god underholdning i et stramt og mesterligt sprog. Samtidig er bogen befriende politisk ukorrekt midt i den herskende krænkelseskultur.
Jeg har kun en eneste anke mod bogen: den slutter med en virkelig cliffhanger og sætningen ”Mere om det senere”. Jeg kan ikke vente og vil have fortsættelsen NU!
Er du sart og søndagsskoleagtig, skal du holde dig langt væk, men elsker du en hårdkogt krimi med mere en et glimt i øjet, er Staun lige det rette selskab for dig.
- Log ind for at skrive kommentarer
Herligt gensyn med den politisk ukorrekte Doktor Fanny Fiske, der midt i profileringen af en sadistisk seriemorder bliver anklaget for seksuel udnyttelse af fem tidligere elever.
Fanny Fiske ved, hun er uskyldig, for alle fem mænd er grimme, og hun har aldrig haft brug for grimme mænd, når hun stort set frit kunne vælge på alle hylder med de pæneste. Men som i metoo-bevægelsen er det svært at bevise skyld og uskyld, og hun er alvorligt truet. Samtidig bliver hun hængt ud i lokalpressen som maneater og voldtægtskvinde.
Seriemorderen, som hun sammen med veninden Julie Jenkins – kaldet Figuretta – prøver at profilere, hævner sig tilsyneladende på lesbiske kvinder. Analysen fører til, at det sandsynligvis er en transseksuel mand, der føler sig afvist af det lesbiske miljø, og da det kommer offentligt frem, får både Fiske og hele politikorpset LGBTQIA-miljøet og voldelige medløbere på halsen. Det udvikler sig til egentlige optøjer.
Fanny Fiske omgiver sig med et hold seje kvinder, der kan hjælpe med både det ene og det andet, og så er der den mavesure polske politimand, Sam, og sammen går de til makronerne.
Susanne Staun er en ener indenfor krimilitteraturen. Her er der meget langt til svenske femikrimier, og langt de fleste også mandlige forfattere får baghjul, både når det gælder vold, groft sprog, moralsk udsvæven og ikke mindst fantastisk god underholdning i et stramt og mesterligt sprog. Samtidig er bogen befriende politisk ukorrekt midt i den herskende krænkelseskultur.
Jeg har kun en eneste anke mod bogen: den slutter med en virkelig cliffhanger og sætningen ”Mere om det senere”. Jeg kan ikke vente og vil have fortsættelsen NU!
Er du sart og søndagsskoleagtig, skal du holde dig langt væk, men elsker du en hårdkogt krimi med mere en et glimt i øjet, er Staun lige det rette selskab for dig.
Kommentarer