Københavnerpigen og kongemaleren af Ole Hyltoft

Hyggelig, historisk roman om kunst, kærlighed, tobak, konger, kugler og anarkister i Kongens København 1905.

Socialdemokraterne kæmper mod det bedre borgerskab. Findes sejren dér eller i kærligheden?   De røde faner smælder, socialdemokraterne kæmper mod overklassen, Thorvald Stauning kommer på banen, underklassen bor i usle lejligheder - og maleren Laurits Tuxen maler Europas kongelige.

Tiden er 1905, stedet København, og romanens hovedperson er den unge tobaksarbejderske Julie. Hun bor på Christianshavn i en gammel, faldefærdig bolig sammen med sin familie, der består af den anarkistiske storebror Just og far og farmor. Julie er tobaksstripper på den navnkundige tobaksfabrik Hirschprung. Hun er glødende socialist og småforlovet med Laurits, der arbejder som halvdagsredaktør på "Organet".

En dag møder Julie tilfældigt den noget ældre og veletablerede kunstmaler William Lauenberg. Han har sin gang i såvel det danske kongehus som i det europæiske. William overtaler Julie til at stå model for ham – han tilbyder hende en gage på 4 kr om dagen. Hos Hirschprung får hun 2 kr og halvtreds ører, så det er et tilbud, hun ikke kan afslå. Han får en ordning med hendes arbejdsgiver Hirschsprung, der er kunstmæcen og nær bekendt af Lauenberg.

Der opstår ret hurtigt sød musik mellem disse to meget forskellige mennesker, og da Julie har en medfødt sans for lys og farver, bliver hun hurtigt medspiller i William Lauenbergs malerverden og især i hans private liv.

Forlægget til maleren William Lauenberg er den store kongemaler Laurits Tuxen, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at Julie har visse ligheder med hovedpersonen i "Pige med perleørering" – altså den fattige pige, som ejer evnen til at forstå, se og fornemme farvernes samspil, og som samtidig bliver 'lun' på kunstneren 'himself'. Men uanset hvad, så har Ole Hyltoft skrevet en hyggelig, historisk roman i et godt og enkelt sprog.

Hovedland, 2005. 263 sider. Kr 248,-