Anmeldelse
Knoglekortet af James Rollins
- Log ind for at skrive kommentarer
Tag forfattere som Clive Cussler, bland dem med Dan Brown, tryk speederen helt i bund, og man har James Rollins. Det er underholdende, og det er spændende.
Under midnatsmessen bryder en flok mænd iklædt munkekutter ind i domkirken i Køln og udløser et sandt blodbad. De er ikke kommet efter kirkens skatte, men efter nogle hellige knogler, som angiveligt skulle stamme fra de tre vise mænd.
I Rom er Vatikanet i oprør, og monsignore Vigor, leder af det pavelige institut for kristen arkæologi, beordres til at undersøge de nærmere omstændigheder. Til at hjælpe sig får han sin niece Rachel Verona, vicekommissær i det italienske carabinieri.
Vigor leder efter svaret i en gammel bog fra 1600-tallet, men de ukendte gerningsmænd slår også til i Vatikanet, og bogen ødelægges, inden han finder svaret. Samtidig udsættes Rachel for et mordforsøg, og det er nu tydeligt, at der må være en forræder inden for Vatikanets mure.
I jagten på et svar beder Vatikanet om hjælp fra Sigma Force, en særlig eliteenhed under det amerikanske forsvarsministerium, og commander Grayson Pierce og hans to medagenter, Monk og Cat, tager til Europa. Vigor, Rachel og de tre agenter mødes i Køln, men igen går gerningsmændene til angreb, og vore helte overlever kun med nød og næppe.
Svaret på de mange forbrydelser skal tydeligvis findes i de gamle knogler. Denne gåde og jagten på gerningsmændene fører Pierce og de andre til den mystiske Drageorden og på en indviklet og snørklet rejse til verdens syv underværker.
Som nævnt er det en særdeles underholdende og fængslende historie, James Rollins disker op med. Der er bestemt ikke sparet på ramasjang og dramatiske effekter, og forfatterens trick med at lade mange kapitler slutte med at lade heltene være i knibe, virker optimalt. Som læser rives man med af det hæsblæsende tempo, og man sluger den ene side efter den anden. Historien hænger fint sammen og de historiske begivenheder og bygninger er skildret overbevisende, men glem alt om nuanceret personbeskrivelse. Heltene er helte i højeste potens, mens skurkene derimod er totalt onde og uden hæmninger.
Knoglekortet er første del i en trilogien med efterfølgerne: 'Judasstammen' og 'Den sorte orden'.

Kommentarer