Kniv af Jo Nesbø

Nesbøs serie om Harry Hole er nået til tolvte bind, hvor den plagede hovedperson kommer under mistanke. Underholdningen og spændingen er fortsat i særklasse.

Nordens eller måske verdens bedste krimiforfatter Jo Nesbø er en anmelderrost forfatter, som næppe behøver nærmere introduktion. Nesbøs serie om politimanden Harry Hole er udkommet i hele verden, og Snemanden er nu også blevet til en film, der desværre ikke er helt vellykket. Vellykkede og helt unikke er derimod bøgerne om den plagede og alkoholiserede Harry Hole.

Udover den særdeles interessante hovedperson kendetegnes serien især af det fine sprog og beskrivelser, men nok særligt af det sindrige og smukt konstruerede plot. Der er ikke ret mange, der kommer på højde med Nesbø, men tættest på er nok svenske Keppler og hovedpersonen Joona Linna.

Forrige bind Tørst sluttede rimeligt optimistisk for Harry Hole og hans familie, men intet synes at kunne forblive lykkeligt for vores destruktive helt. Harry er blevet smidt ud af konen Rakel, uden han kan huske hvorfor, og han er begyndt at drikke tæt igen. Drikkeriet har også medført, at han er blevet fyret fra sit job som underviser på politiskolen, og kun hans tidligere bedrifter har reddet ham fra at blive smidt helt ud af politiet.

Harry laver nu kun kontorarbejde og rutinegennemgang af gamle sager, men tingene ændrer sig efter en heftig brandert, hvor Harry vågner op med blod på tøjet og med total blackout. Der er sket et mord, og Harry begynder sin egen private efterforskning. Sporet peger i første omgang i retning af morderen og voldtægtsforbryderen Sven Finne, som netop er blevet løsladt, men andre mulige mistænkte dukker også op, og hvad værre er: Harry, som jo ikke kan huske noget, er i virkeligheden også en af de mistænkte.

Nesbø har endnu en gang begået et brag af en spændingsroman, og i mine øjne rangerer han som en af de absolut bedste indenfor genren. Tonen er denne gang usædvanlig mørk og dyster, og beskrivelsen af Harrys fald mod den absolutte bund er næsten ikke til at holde ud.
Som sædvanlig er historien indviklet og overraskende, og Nesbø formår som nogen at føre læseren bag lyset. Bedst som man tror, at nu har man fundet løsningen, tager handlingen endnu en overraskende drejning. Det hele hænger dog perfekt sammen, og man kan ikke andet end lade sig rive med og undvære nattesøvn og andre gøremål, og det er jo i virkeligheden det bedste skudsmål overhovedet for en spændingsroman, ikke?

Oplevelsen af bogen vil helt klart blive optimal, hvis man har læst de forrige bind – og helst i den rigtige rækkefølge.