Anmeldelse
’Klumpfisken’ og ’Dagens Ret’ af Lærke Sanderhoff
- Log ind for at skrive kommentarer
’Klumpfisken’ og ’Dagens ret’ er nordjysk lune uden filter. Men god underholdning uanset hvor man kommer fra.
I modsætningen til de fleste andre har jeg læst en del dramatik. Jeg har undervist i drama og har derfor en naturlig forkærlighed for dialog uden overflødig indpakning. Da jeg læste Lærke Sanderhoffs to fine stykker dramatik ’Klumpfisken’ og ’Dagens ret’ slog det mig igen, hvor meget der siges mellem linjerne i samtaler mellem mennesker. Især i Nordjylland, kunne man fristes til at sige.
Bogens to små hverdagsdramaer foregår begge i Hirtshals. Her har man en naturlig skepsis over for folk fra Sjælland; alene dialekten er mistænkelig! Det står selvfølgelig ingen steder, men det er netop det, der er styrken. Stykket er bygget op omkring stemninger og følelser. Gennem dialogerne får læseren et meget fint og kærligt portræt af fiskerne i Hirtshals, deres økonomiske bekymringer og ikke mindst deres faglige stolthed. ’Klumpfisken’ er en kærlighedshistorie, men det er ikke kun kærligheden mellem fiskeren Kesse og københavnerbiologen Gerd, der folder sig ud, det er også kærligheden til byen og fiskeriet. Tonen i stykket er autentisk og lun. Det er ingen falden-på-halen-komedie, det er den stille, underspillede humor, alt det usagte, der fylder siderne. Og det er meget fint og poetisk.
’Dagens ret’ bygger på en virkelig historie fra USA, hvor nabofjendskab vendes til nabovenskab. Selve historien er måske nok lidt tyndere end ’Klumpfisken’, til gengæld er der fuld knald på humor og feel good-stemning. Et midaldrende ægtepar er ramt af en krise. Manden har mistet sit job og på mange måder sin identitet, hvilket går ud over både konen og ikke mindst naboen. Konflikterne bygges langsomt op. Konen flytter, manden kaster al sin vrede på naboen, og katastrofen lurer lige om hjørnet. Men så tager stykket en uventet drejning, og pludselig er det ikke kun sjovt – det føles også godt helt ned i maven! Uden at afsløre slutningen på stykket er der basis for stående applaus, eufori og helt sikkert lyst til at gå videre ud i byen, drikke øl og danse, hvis man har set det opført på teater. Jeg var både godt underholdt og så miljøet meget levende for mig.
- Log ind for at skrive kommentarer
’Klumpfisken’ og ’Dagens ret’ er nordjysk lune uden filter. Men god underholdning uanset hvor man kommer fra.
I modsætningen til de fleste andre har jeg læst en del dramatik. Jeg har undervist i drama og har derfor en naturlig forkærlighed for dialog uden overflødig indpakning. Da jeg læste Lærke Sanderhoffs to fine stykker dramatik ’Klumpfisken’ og ’Dagens ret’ slog det mig igen, hvor meget der siges mellem linjerne i samtaler mellem mennesker. Især i Nordjylland, kunne man fristes til at sige.
Bogens to små hverdagsdramaer foregår begge i Hirtshals. Her har man en naturlig skepsis over for folk fra Sjælland; alene dialekten er mistænkelig! Det står selvfølgelig ingen steder, men det er netop det, der er styrken. Stykket er bygget op omkring stemninger og følelser. Gennem dialogerne får læseren et meget fint og kærligt portræt af fiskerne i Hirtshals, deres økonomiske bekymringer og ikke mindst deres faglige stolthed. ’Klumpfisken’ er en kærlighedshistorie, men det er ikke kun kærligheden mellem fiskeren Kesse og københavnerbiologen Gerd, der folder sig ud, det er også kærligheden til byen og fiskeriet. Tonen i stykket er autentisk og lun. Det er ingen falden-på-halen-komedie, det er den stille, underspillede humor, alt det usagte, der fylder siderne. Og det er meget fint og poetisk.
’Dagens ret’ bygger på en virkelig historie fra USA, hvor nabofjendskab vendes til nabovenskab. Selve historien er måske nok lidt tyndere end ’Klumpfisken’, til gengæld er der fuld knald på humor og feel good-stemning. Et midaldrende ægtepar er ramt af en krise. Manden har mistet sit job og på mange måder sin identitet, hvilket går ud over både konen og ikke mindst naboen. Konflikterne bygges langsomt op. Konen flytter, manden kaster al sin vrede på naboen, og katastrofen lurer lige om hjørnet. Men så tager stykket en uventet drejning, og pludselig er det ikke kun sjovt – det føles også godt helt ned i maven! Uden at afsløre slutningen på stykket er der basis for stående applaus, eufori og helt sikkert lyst til at gå videre ud i byen, drikke øl og danse, hvis man har set det opført på teater. Jeg var både godt underholdt og så miljøet meget levende for mig.
Kommentarer