Kultbogen for kokke. Genudgivet efter 20 år, stadig inspirerende, chokerende og fræk.
Anthony Bourdains bog sendte for tyve år siden chokbølger gennem restaurationsbranchen og blev hurtigt en bestseller pga. dens lige- på-og-hårdt facon. En klassiker for unge kokke, fordi den var skrevet af en af deres egne. Måske mest fordi den hudløst fortæller om Bourdains egne fadesser og store misbrug af både alkohol og stoffer. Hans liv, der desværre brændte ud før tid, blev levet fuldt ud. Han begik selvmord i 2018. Som han selv fortæller i den håndskrevne indledning ved genudgivelsen af bogen: ”I feel sometimes, like I’ve lived three lives.”
Køkkenkrigen skulle bogen måske have heddet. Det er i hvert tilfælde det indtryk, jeg fik efter at have læst den. Der er ikke langt fra bund til top, og direkte tilbage igen. 17 timer om dagen, 7 dage om ugen, omringet af et ambitiøst personale, der er rædselsslagne for at lave fejl. Udpint, blødende fingre, brandsår på hænderne, handlingslammet af stress, op kl. 6, 2 aspiriner og kaffe til morgenmad. Husk at smile!
Hvis du synes, det lyder kedeligt, så er der også sladderen, fyraftenskorpulation i baglokalet samt oplysninger om, hvorfor du aldrig skal bestille fisk på en mandag, hvordan du fusker med regnskabet og mange flere slibrige detaljer. Good shit, som han selv siger.
Anthony Bourdain var et af de mennesker, jeg gerne ville have mødt. Imødekommende, generøs, kompromisløs og skarp. I de mange tv-udsendelser, for eksempel ”Parts Unknown”, som blev sendt på DR, har jeg nydt hans tilgang til livet og verden. Alligevel tænkte jeg ofte, at der mellem linjerne og de vittige bemærkninger fandtes en melankoli, som han ikke kunne skjule.
Kommentarer