Anmeldelse
Kirurgiens kunst - en blodig historie af Lindsey Fitzharris
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og fascinerende historiefortælling om kirurgiens udvikling i 1800-tallet, hvor Joseph Lister var den helt store pioner indenfor antiseptisk kirurgi.
Var man ikke syg, når man blev indlagt på et hospital i 1800-tallet, så var det helt sikkert, at man nok skulle blive det, endda oftest med dødeligt udfald. Hospitalerne var en frygtet og ulækker affære i en tid, hvor man ikke havde kendskab til, hvordan smitte blev bragt videre. Lægegerningen var præget af en forstokket lægestand, og de læger som via egen forskning gjorde små, men langt fra ubetydelige, opdagelser blev ikke anerkendt for deres arbejde. Dødeligheden var kolossal på hospitalerne, hvor bakterielle infektioner og snavs stortrivedes med hyppige epidemier og sygdomsudbrud til følge. Kirurgen Joseph Lister skulle blive den person, der revolutionerede kirurgien med sin antiseptiske forskning, og han var således medvirkende til en dramatisk nedgang i dødeligheden på hospitalerne.
Fremstillingen af Joseph Lister, og alt hvad der gik forud for hans opdagelse og tilskyndelse til anvendelse af antiseptisk kirurgi, er fremragende. Lægernes generelle viden var endnu ikke specielt avanceret, og man var slet ikke i stand til at udføre avancerede operationer eller bremse årsagen til infektionerne. Det var både smertefuldt, blodigt og makabert at blive opereret tilbage i 1800-tallet, hvor man hellere amputerede en hel legemsdel frem for at forsøge sig med småoperationer, som måske alligevel ville ende med en amputation. Dette foregik uden bedøvelse, indtil æteren blev opdaget som narkosemiddel. Videnskabsforfatteren Lindsey Fitzharris holder sig ikke tilbage med de makabre, men faktuelle detaljer i sine levende beskrivelser af, hvordan sådanne operationer fandt sted.
Særligt på barselsgangen var smitteproblemet stort, da lægerne ofte gik direkte fra dissekering af sygdomsbefængte lig og ind til de fødende kvinder uden afvask eller skift af beklædning. Joseph Lister stod ikke alene på vejen til opdagelsen af bakterier, men blev hjulpet godt på vej af den samtidige Louis Pasteur og mikroskopet, som ikke var en anerkendt eller udbredt metode på dette tidspunkt.
’Kirurgiens kunst’ er en yderst vellykket og særdeles velskrevet historisk gennemgang af et fascinerende emne. Lindsey Fitzharris fortæller dybt engageret om de horrible vilkår på hospitalerne i England og Scotland, som både læger, kirurger og patienter måtte lide under. Hun rammer plet med sin sammenkædning af historiske begivenheder som den industrielle revolution med kirurgiens udvikling og opdagelser. Som læser kan man ikke undgå at blive dybt imponeret over Fitzharris enorme viden, og den måde, hvorpå hun formidler den gennem storytelling, er både dramatisk og spændende.
Lindsey Fitzharris har en ph.d. i videnskabshistorie og medicin, og hvis du har fattet interesse for emnet kan du følge hende på bloggen The Chirurgeon’s Apprentice.
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og fascinerende historiefortælling om kirurgiens udvikling i 1800-tallet, hvor Joseph Lister var den helt store pioner indenfor antiseptisk kirurgi.
Var man ikke syg, når man blev indlagt på et hospital i 1800-tallet, så var det helt sikkert, at man nok skulle blive det, endda oftest med dødeligt udfald. Hospitalerne var en frygtet og ulækker affære i en tid, hvor man ikke havde kendskab til, hvordan smitte blev bragt videre. Lægegerningen var præget af en forstokket lægestand, og de læger som via egen forskning gjorde små, men langt fra ubetydelige, opdagelser blev ikke anerkendt for deres arbejde. Dødeligheden var kolossal på hospitalerne, hvor bakterielle infektioner og snavs stortrivedes med hyppige epidemier og sygdomsudbrud til følge. Kirurgen Joseph Lister skulle blive den person, der revolutionerede kirurgien med sin antiseptiske forskning, og han var således medvirkende til en dramatisk nedgang i dødeligheden på hospitalerne.
Fremstillingen af Joseph Lister, og alt hvad der gik forud for hans opdagelse og tilskyndelse til anvendelse af antiseptisk kirurgi, er fremragende. Lægernes generelle viden var endnu ikke specielt avanceret, og man var slet ikke i stand til at udføre avancerede operationer eller bremse årsagen til infektionerne. Det var både smertefuldt, blodigt og makabert at blive opereret tilbage i 1800-tallet, hvor man hellere amputerede en hel legemsdel frem for at forsøge sig med småoperationer, som måske alligevel ville ende med en amputation. Dette foregik uden bedøvelse, indtil æteren blev opdaget som narkosemiddel. Videnskabsforfatteren Lindsey Fitzharris holder sig ikke tilbage med de makabre, men faktuelle detaljer i sine levende beskrivelser af, hvordan sådanne operationer fandt sted.
Særligt på barselsgangen var smitteproblemet stort, da lægerne ofte gik direkte fra dissekering af sygdomsbefængte lig og ind til de fødende kvinder uden afvask eller skift af beklædning. Joseph Lister stod ikke alene på vejen til opdagelsen af bakterier, men blev hjulpet godt på vej af den samtidige Louis Pasteur og mikroskopet, som ikke var en anerkendt eller udbredt metode på dette tidspunkt.
’Kirurgiens kunst’ er en yderst vellykket og særdeles velskrevet historisk gennemgang af et fascinerende emne. Lindsey Fitzharris fortæller dybt engageret om de horrible vilkår på hospitalerne i England og Scotland, som både læger, kirurger og patienter måtte lide under. Hun rammer plet med sin sammenkædning af historiske begivenheder som den industrielle revolution med kirurgiens udvikling og opdagelser. Som læser kan man ikke undgå at blive dybt imponeret over Fitzharris enorme viden, og den måde, hvorpå hun formidler den gennem storytelling, er både dramatisk og spændende.
Lindsey Fitzharris har en ph.d. i videnskabshistorie og medicin, og hvis du har fattet interesse for emnet kan du følge hende på bloggen The Chirurgeon’s Apprentice.
Kommentarer