Anmeldelse
Kaptajn Nemos bibliotek af Per Olov Enquist
- Log ind for at skrive kommentarer
Besættende roman fra Nordsverige om to drenge der bliver forbyttet på fødegangen.
Når det er en usædvanlig læseoplevelse at læse Enquists roman om de to forbyttede drenge i Norrland, skyldes det først og fremmest den navnløse fortæller, der beretter historien i en brudstykkeagtig stil, som hele tiden fascinerer og udfordrer. Man bliver ved læsningen hele tiden tvunget til at tage stilling til fortællingens fragmenter og historier, og man må ligesom fortælleren forsøge at sætte delene sammen til en meningsgivende helhed.
Romanen handler om to drenge, der bliver forbyttet på en fødegang, hvilket først opdages seks år efter. Drengene bliver byttet tilbage, og fortælleren må forlade det grønne paradis-agtige hus, som han voksede op i og flytte tilbage til sine rigtige forældre. Modsat flytter den anden dreng, Johannes, ind i det grønne hus og får samtidig en plejesøster, Eeva-Lisa. Romanens gåde består i, at vi som læsere kastes ud i at opklare og tolke, hvad der egentlig er sket mellem de to drenge og Eeva-Lisa.
Der er ingen tvivl om, at fortælleren oplever tilbagebytningen og de ændrede opvækstbetingelser som et tab, et smertepunkt, som stadig styrer hans udlægning af historien, sådan som den fortælles i romanens tilbageblik. Det er derfor også et spørgsmål om vi som læsere helt kan stole på fortælleren og hans fantasifulde udlægning af fortiden, hvor der kon-stant væves andre fortællinger ind i det fortalte, bl.a. historier om Jules Verne-figuren Kaptajn Nemo og fabler fra Bibelen. Men døm selv!
Romanen er skrevet med et usædvanligt sprogligt overskud, og de enkelte brudstykkeagtige passager minder ofte mere om lyrik end prosa. Dette er med til at give Kaptajn Nemos Bibliotek en fortættet billedrig stil. Det er en meget smukt fortalt roman.
- Log ind for at skrive kommentarer
Besættende roman fra Nordsverige om to drenge der bliver forbyttet på fødegangen.
Når det er en usædvanlig læseoplevelse at læse Enquists roman om de to forbyttede drenge i Norrland, skyldes det først og fremmest den navnløse fortæller, der beretter historien i en brudstykkeagtig stil, som hele tiden fascinerer og udfordrer. Man bliver ved læsningen hele tiden tvunget til at tage stilling til fortællingens fragmenter og historier, og man må ligesom fortælleren forsøge at sætte delene sammen til en meningsgivende helhed.
Romanen handler om to drenge, der bliver forbyttet på en fødegang, hvilket først opdages seks år efter. Drengene bliver byttet tilbage, og fortælleren må forlade det grønne paradis-agtige hus, som han voksede op i og flytte tilbage til sine rigtige forældre. Modsat flytter den anden dreng, Johannes, ind i det grønne hus og får samtidig en plejesøster, Eeva-Lisa. Romanens gåde består i, at vi som læsere kastes ud i at opklare og tolke, hvad der egentlig er sket mellem de to drenge og Eeva-Lisa.
Der er ingen tvivl om, at fortælleren oplever tilbagebytningen og de ændrede opvækstbetingelser som et tab, et smertepunkt, som stadig styrer hans udlægning af historien, sådan som den fortælles i romanens tilbageblik. Det er derfor også et spørgsmål om vi som læsere helt kan stole på fortælleren og hans fantasifulde udlægning af fortiden, hvor der kon-stant væves andre fortællinger ind i det fortalte, bl.a. historier om Jules Verne-figuren Kaptajn Nemo og fabler fra Bibelen. Men døm selv!
Romanen er skrevet med et usædvanligt sprogligt overskud, og de enkelte brudstykkeagtige passager minder ofte mere om lyrik end prosa. Dette er med til at give Kaptajn Nemos Bibliotek en fortættet billedrig stil. Det er en meget smukt fortalt roman.
Kommentarer