Her er et billede af London - mangefarvet, nuanceret og frem for alt menneskeligt! ’Kapital’ er historien om finanskrisens effekt på et gennemsnit af det moderne samfund.
Nu ved jeg, hvad en ”kollektivroman” egentlig er. Det har Lanchesters bog om et London under finanskrisens pres vist mig. Vi flytter ind i en (trods alt) fiktiv gade i London: Pepys Road. Gode gedigne huse, hvor nogle af beboerne har boet der i mange år, en enkelt fra sin fødsel, og derfor er det sociale spektrum bredt. Vi følger beboerne, og måden deres skæbner væves sammen på er så fascinerende, at bogen - med sit 600-siders omfang - bliver en pageturner.
Historierne rummer nogle fantastiske portrætter, blandt andet af den familiedrevne pakistanske butik på hjørnet med de meget forskellige brødre, den ingeniøruddannede ungarske pige, der må tjene til livets opretholdelse som barnepige og den intellektuelle afrikanske politiske flygtning, som skal bruge dyrt betalte falske papirer for at kunne arbejde som parkeringsvagt. Den mest markante fortælling, og samtidig en, der i mit verdensbillede næsten tangerer det groteske, er den, der handler om Roger og Arabella og deres patetiske yuppie-liv. Roger er ansat i City og egentlig en god fyr, mens Arabella i sin forbrugerafhængighed er helt ude på overdrevet. Måske. Eller også har jeg bare aldrig oplevet den slags udenfor ”Sex and the City”-universet.
Selve spændingsdelen, der løber gennem historierne, går ud på, at alle modtager nogle postkort med påskriften: VI VIL HAVE DET, DU HAR. Er det terrorister? Er det forkvaklet humor? Og hvad gør det ved folk? Sagen opklares til slut, men fra min synsvinkel er det ikke det vigtigste. Det er derimod de uhyre præcise skildringer af mennesker og deres samvær.
Da gamle Petunia ligger for døden i det hus, hvor hun blev født, bliver det på én gang rørende, skarpt og lidt symbolsk, da blomsterne i den snart undergroede have er på vej ind i huset for at sige farvel.
Jeg har læst mig til, at Lanchester skrev reportager om finanskrisen under finanskrisen så godt, at læserne forstod, hvad der foregik. Han kan virkelig strukturere sin historie, og når forfatteren ikke taber overblikket, er der langt større chance for, at læseren heller ikke gør det.
Den bog må da blive filmatiseret! Den er fyldt til randen med gode situationer og bekvemt opdelt i kapitler med skiftende fokus .
Kommentarer