Anmeldelse
De blodige ruiner
- Log ind for at skrive kommentarer
Storladen ny fantasy tegneserie fra det franske makkerpar Katz og Créty kombinerer detaljerige illustrationer med et veludviklet fiktivt univers.
'De blodige ruiner' er blot første del af en ny fantasy tegneserie for voksne , der bedst kan beskrives som et slags mash-up af det gamle romerrige og World of Warcraft. Mange skibe sættes i søen, men bliver helt naturligt ikke fulgt til dørs i dette bind. Der er dog heldigvis mere end nok her til at pirre læserens nysgerrighed på, hvor denne episke saga bevæger sig hen og ultimativt ender.
Handlingen finder sted i forskellige dele af det magtfulde Nemes-imperium, der er så vidtrækkende, at det måske efterhånden er blevet for stort. Fjernt fra hovedstaden Xenia, hvorfra kejseren udøver sin magt, er de frygtindgydende volkanere under ledelse af den grumme Anrogh klar til at udfordre kejseren ved grænsen til Enoch-landet. Persongalleriet er stort, og det står ikke nødvendigvis klart, hvilke af karaktererne, der stadig vil stå til sidst i historien, men denne uforudsigelighed er ikke på nogen måde et minus for læseoplevelsen, snarere tværtimod. Og den sagnomspundne kaossten, der ved et tilfælde bliver vækket af en deling af kejserens soldater i de forladte ruiner af et gammelt tempel, ser ud til at blive det afgørende element i den blodige historie.
Det er en historie om krig, og tegningerne er på sine steder ret voldsomme. Det er virkelig flot arbejde, og jeg er specielt imponeret over tegningerne af volkanerne og kampene. Man forstår til fulde de stakkels landsbyfolks frygt, da de ser barbarernes vældige flåde nærme sig kysten. Den vidunderlige detaljerigdom gør det let at overgive sig til universet og leve sig ind i det.
Historien minder ikke om noget andet, der er fremme lige nu, og det føles forfriskende. Det er seriøs og ambitiøs rendyrket fantasy, der ikke undskylder sig selv med et lille sjovt glimt i øjet, som man ofte ser. Kombineret med elementer, der ligner noget fra henholdsvis vikingetiden og romerriget, bliver det et troværdigt univers, som man får lyst til at dykke ned i. En spændende læseoplevelse, der bringer fantasy-genren tilbage i fokus.
- Log ind for at skrive kommentarer
Storladen ny fantasy tegneserie fra det franske makkerpar Katz og Créty kombinerer detaljerige illustrationer med et veludviklet fiktivt univers.
'De blodige ruiner' er blot første del af en ny fantasy tegneserie for voksne , der bedst kan beskrives som et slags mash-up af det gamle romerrige og World of Warcraft. Mange skibe sættes i søen, men bliver helt naturligt ikke fulgt til dørs i dette bind. Der er dog heldigvis mere end nok her til at pirre læserens nysgerrighed på, hvor denne episke saga bevæger sig hen og ultimativt ender.
Handlingen finder sted i forskellige dele af det magtfulde Nemes-imperium, der er så vidtrækkende, at det måske efterhånden er blevet for stort. Fjernt fra hovedstaden Xenia, hvorfra kejseren udøver sin magt, er de frygtindgydende volkanere under ledelse af den grumme Anrogh klar til at udfordre kejseren ved grænsen til Enoch-landet. Persongalleriet er stort, og det står ikke nødvendigvis klart, hvilke af karaktererne, der stadig vil stå til sidst i historien, men denne uforudsigelighed er ikke på nogen måde et minus for læseoplevelsen, snarere tværtimod. Og den sagnomspundne kaossten, der ved et tilfælde bliver vækket af en deling af kejserens soldater i de forladte ruiner af et gammelt tempel, ser ud til at blive det afgørende element i den blodige historie.
Det er en historie om krig, og tegningerne er på sine steder ret voldsomme. Det er virkelig flot arbejde, og jeg er specielt imponeret over tegningerne af volkanerne og kampene. Man forstår til fulde de stakkels landsbyfolks frygt, da de ser barbarernes vældige flåde nærme sig kysten. Den vidunderlige detaljerigdom gør det let at overgive sig til universet og leve sig ind i det.
Historien minder ikke om noget andet, der er fremme lige nu, og det føles forfriskende. Det er seriøs og ambitiøs rendyrket fantasy, der ikke undskylder sig selv med et lille sjovt glimt i øjet, som man ofte ser. Kombineret med elementer, der ligner noget fra henholdsvis vikingetiden og romerriget, bliver det et troværdigt univers, som man får lyst til at dykke ned i. En spændende læseoplevelse, der bringer fantasy-genren tilbage i fokus.
Kommentarer