Anmeldelse
Kan du høre træerne snakke? : en opdagelsesrejse gennem skoven af Peter Wohlleben
- Log ind for at skrive kommentarer
Naturbog med finurlige fakta, øvelser og undersøgelser af træer og dyreliv i naturen. Et sikkert hit til den naturglade børnefamilie.
Flot, sjov og lærerig børnefagbog om træer og dyreliv i naturen. Emnet formidles med stor begejstring gennem fakta, quizzer og øvelser til selv at lave undersøgelser i skoven. En herlig fagbog formidlet med begejstring og i øjenhøjde med sit publikum, som kan anbefales til børn fra ca. 6 år og resten af familien.
"Sover træer om natten? Kan træer snakke sammen? Hvad lærer træbørn i skolen? Hvordan fungerer skovens internet? Hvorfor er dyr bange for os? Hvilke dyr holder husdyr?"
Ja, du læste rigtigt. I denne bog stilles der mange spændende spørgsmål om træer og dyrelivet, som skovfoged Peter Wohlleben har fået fra børn og voksne gennem tiden. På passioneret vis svarer han på 48 spørgsmål baseret på fakta og forskningsresultater. Bogen fokuserer overvejende på naturen ”helt derude” i naturen, men har også et kapitel om træer og dyr i byerne.
Bogen formidles gennem længere tekststykker til højtlæsning eller selvlæsning, faktabokse, praktiske øvelser og små quizzer. Visuelt er bogen en skønsom blanding af naturfotos og tegnede illustrationer. Det samlede indtryk er en bog i øjenhøjde med sit publikum, som med variationen i tekst og ord overrasker og inviterer til videre fordybelse.
Den tyske forfatter og skovfoged Peter Wohlleben har også skrevet den omdiskuterede bestseller Træernes hemmelige liv med fakta om træer formidlet til et voksent publikum. Wohlleben er fortaler for, at vi skal betragte træer som levende væsener og være bedre til at passe på dem og det økosystem, de indgår i.
Denne bog for børnefamilien er en skøn og lærerig øjenåbner om vores fantastiske natur og dyreliv og en direkte invitation til at tage med på en spændende opdagelsesrejse.

Kommentarer