Anmeldelse
Kage ABC : en kage til hvert bogstav af Katrine Klinken
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvilket bogstav skal vi bage i dag? En virkelig smuk bagebog med opskrifter på kager til hvert bogstav i alfabetet.
Med en opskrift på en kage for hvert bogstav i alfabetet kan man med hjælp fra denne bog bage mange forskellige kager. Hver enkelt opskrift har en ingrediensliste og en uddybende trin-for-trin-vejledning, ledsaget af en meget fin tegnet illustration, der viser kagen og dens begyndelsesbogstav.
Hvem vil ikke elske at spise et stykke hjemmelavet Gateau Marcel med friske hindbær, en spandauer med lækker, cremet fyld, en Tivolikage med marengs, en åkandekage pyntet med marcipan og mange flere lækre kager, småkager og andet brød.
En meget smuk og særdeles nyttig bog, hvor man udover at lære at bage også kan øve bogstaver. Bogen indeholder både forholdsvis lette og lidt mere avancerede kageopskrifter, ligesom der også optræder opskrifter på kendte kager, f.eks. pandekager, men også mere ukendte kager, f.eks. quinoa-kager.
Katrine Klinken er kogebogsforfatter og har tidligere udgivet flere bagebøger til børn. Illustrator Gina Lorubbio har skabt små, smukke billeder i sarte farver af hver enkelt kage. En bog til børn fra ca. 10 år og til de lidt yngre, hvis de har en voksen med.
Jeg kunne fristes - ikke kun til at bage en masse kager, men også til at stille denne lille fine bog allerforrest i rækken af kogebøger på hylden.

Kommentarer