Anmeldelse
Kætter af Ayaan Hirsi Ali
- Log ind for at skrive kommentarer
’Kætter’ er ikke blot Ayaan Hirsi Alis personlige og intelligente opgør med islam men også endnu et velskrevet, kritisk og barskt indlæg i religionsdebatten fra hendes modige pen.
Jeg må hellere tone rent flag med det samme: Hirsi Ali er en af mine helt store helte. Eller heltinder. Det er sjældent, der er mennesker, hvis liv og ikke mindst mod fylder mig med ærefrygt. Ayaan Hirsi Ali er et af dem. Og med ’Kætter’ underbygger hun kun sin heltestatus i min verden.
De fleste kender sikkert til Hirsi Ali efterhånden, men gør man ikke, så er det på sin plads lige at give et hurtigt indblik i, hvem hun er. Hirsi Alis person og liv er nemlig centralt for hendes forfatterskab og verdenssyn.
Hirsi Ali er født i Somalia i 1969 og opdraget som muslim. I 1992 flygtede hun til Holland, hvor hun bl.a. forfattede manuskriptet til Theo van Goghs film ’Submission’. Filmen kostede som bekendt van Gogh livet, og Hirsi Ali blev ved samme lejlighed mål for en fatwa. Hirsi Ali måtte igen flygte og lever og underviser nu i USA.
Islam er altså et centralt element i Hirsi Alis liv på godt og ondt, og i ’Kætter’ søger hun at give et indblik i religionen og plæderer for, hvorfor den trænger til en reformation – eller modernisering, om man vil.
’Kætter’ er, foruden et (idé)historisk vue over islam, et personligt opgør med en – i Hirsi Alis øjne – forstokket og ofte fejlbehæftet religionsopfattelse. I den sammenhæng lister Hirsi Ali sine famøse fem teser, der kunne bibringe en tiltrængt modernisering til en religion, der i forfatterens optik er fanget i fortiden.
Grundliggende mener Hirsi Ali, at religion ikke er lov, og at religion skal være åben for kritik – bl.a. skriver hun i første tese, at ”muslimer skal lade Muhammed og Koranen være åben for fortolkning.” Hun fortsætter med at uddybe, at forbud og påbud samt sharia ikke hører hjemme i en moderne verden.
Det er værd at bemærke, at Hirsi Ali aldrig er respektløs eller blasfemisk, tværtimod, men hendes kritik er rettet benhårdt mod de mennesker, der fortolker og misbruger religion – i dette tilfælde islam – for egen vinding eller til at undertrykke andre mennesker. Personligt finder jeg det uhyggeligt, når man læser gennem eksemplerne i bogen, så nemt religion i virkeligheden kan bruges som undskyldning for at opføre sig virkeligt horribelt. Især er kapitlet om Sharia-lovgiving, og implicit kvindesynet i islam stærk kost.
Bogen er ikke kun velskrevet og interessant, den er også svært relevant og barsk, og jeg kan kun anbefale at læse den. Hvis jeg før ’Kætter’ led af et seriøst tilfælde af heltedyrkelse, når det kom til Hirsi Ali, så er det kun blevet mere udtalt efter endt læsning.
Originally published by Jan M. Johansen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
’Kætter’ er ikke blot Ayaan Hirsi Alis personlige og intelligente opgør med islam men også endnu et velskrevet, kritisk og barskt indlæg i religionsdebatten fra hendes modige pen.
Jeg må hellere tone rent flag med det samme: Hirsi Ali er en af mine helt store helte. Eller heltinder. Det er sjældent, der er mennesker, hvis liv og ikke mindst mod fylder mig med ærefrygt. Ayaan Hirsi Ali er et af dem. Og med ’Kætter’ underbygger hun kun sin heltestatus i min verden.
De fleste kender sikkert til Hirsi Ali efterhånden, men gør man ikke, så er det på sin plads lige at give et hurtigt indblik i, hvem hun er. Hirsi Alis person og liv er nemlig centralt for hendes forfatterskab og verdenssyn.
Hirsi Ali er født i Somalia i 1969 og opdraget som muslim. I 1992 flygtede hun til Holland, hvor hun bl.a. forfattede manuskriptet til Theo van Goghs film ’Submission’. Filmen kostede som bekendt van Gogh livet, og Hirsi Ali blev ved samme lejlighed mål for en fatwa. Hirsi Ali måtte igen flygte og lever og underviser nu i USA.
Islam er altså et centralt element i Hirsi Alis liv på godt og ondt, og i ’Kætter’ søger hun at give et indblik i religionen og plæderer for, hvorfor den trænger til en reformation – eller modernisering, om man vil.
’Kætter’ er, foruden et (idé)historisk vue over islam, et personligt opgør med en – i Hirsi Alis øjne – forstokket og ofte fejlbehæftet religionsopfattelse. I den sammenhæng lister Hirsi Ali sine famøse fem teser, der kunne bibringe en tiltrængt modernisering til en religion, der i forfatterens optik er fanget i fortiden.
Grundliggende mener Hirsi Ali, at religion ikke er lov, og at religion skal være åben for kritik – bl.a. skriver hun i første tese, at ”muslimer skal lade Muhammed og Koranen være åben for fortolkning.” Hun fortsætter med at uddybe, at forbud og påbud samt sharia ikke hører hjemme i en moderne verden.
Det er værd at bemærke, at Hirsi Ali aldrig er respektløs eller blasfemisk, tværtimod, men hendes kritik er rettet benhårdt mod de mennesker, der fortolker og misbruger religion – i dette tilfælde islam – for egen vinding eller til at undertrykke andre mennesker. Personligt finder jeg det uhyggeligt, når man læser gennem eksemplerne i bogen, så nemt religion i virkeligheden kan bruges som undskyldning for at opføre sig virkeligt horribelt. Især er kapitlet om Sharia-lovgiving, og implicit kvindesynet i islam stærk kost.
Bogen er ikke kun velskrevet og interessant, den er også svært relevant og barsk, og jeg kan kun anbefale at læse den. Hvis jeg før ’Kætter’ led af et seriøst tilfælde af heltedyrkelse, når det kom til Hirsi Ali, så er det kun blevet mere udtalt efter endt læsning.
Originally published by Jan M. Johansen, Litteratursiden.
Kommentarer