Anmeldelse
Kærlighedens år
- Log ind for at skrive kommentarer
Imponerende og velskrevet debutroman om tre generationer af kvinder, jagten på at finde sig selv, frihed, lighed og prisen for det.
Forfatter, journalist og debattør Johanne Mygind har begået noget af en debutroman, der er en storslået tour de force gennem kvindeliv, kvindekamp og mor-datter forhold gennem tre generationer. Nanna på 40+ er bogens primære hovedperson og hende, der tænder op under sin familiehistorie,
Nanna er for nylig flyttet fra sin mand og sine tre børns far. Hun kæmper med at finde fodfæste i sit nye liv og erfarer prisen for sin frihed, mens hun begynder at spekulere over, hvem hun egentlig er, hvad hun er gjort af, hvad hun kommer fra, og hvor hun er på vej hen. Som podcaster og journalist ligger det derfor lige for at begynde at grave i sin fortid, der tæller en fraværende far og en mor, der var aktiv i Rødstrømpebevægelsen, men ret lukket omkring sine minder.
I skiftende kapitler får læseren serveret historien fra den alvidende fortæller; om Nannas mormor Rigmor, der ønsker at læse til læge, men drømmen må lægges på hylden, da hun bliver gravid og i stedet bliver lægehustru. Om Rigmors datter Elisabeth, der finder vej ind i Rødstrømpebevægelsen og opdager hidtil ukendte sider af sig selv. Denne historie breder sig efterhånden også ud for Nanna i et stort og farverigt puslespil, brik for brik og møjsommeligt samlet via interviews med moren, egne erindringer, samtaler med mennesker fra morens fortid samt glimtvise klare samtaler med Rigmor, der nu er blevet dement og bor på plejehjem. I sin søgen efter en mening, dykker Nanna også dybere ind i sig selv i et forsøg på at frigøre sig fra omverdenens krav og kassetænkning.
Kampen for noget vigtigt koster altid på andre konti, og det er dette, alle tre kvinder må sande i denne formidable roman, der rammer lige ned i tidsånden, hvor kvinder igen for alvor er begyndt at stå op for sig selv. Det er ligeledes en vægtig debut, der imponerer i opbygning og skrivestil. Forfatteren veksler fermt mellem de tre forskellige tidsaldre, hvor kvinder har forskellige muligheder og livsvilkår – men alligevel ikke nødvendigvis træffer deres valg derefter.

Kommentarer