Anmeldelse
Kærligheden er alt af Jakob og Janus Kramhøft
- Log ind for at skrive kommentarer
Så godt som alle har en mening om kulturinstitutionen Klaus Rifbjerg – digter, kritiker og debattør. Har du også en svaghed for Rifbjergs skarpe pen og skarpe blik på samtiden, vil du blive grebet af denne åbenhjertige tekstmosaik.
Nære venner og kolleger fortæller om mødet med Rifbjerg i de unge år og hans rolle som det stærke centrum i en kreds af forfatter- og kunstnervenner. Portrættet understøttes af Rifbjergs egne breve og pluk fra hans forfatterskab samt interviews og følger ham fra debut til i dag.
Vi guides ind i Rifbjergs forfatterunivers og kommer tæt på et menneske, som må udtrykke sig. Skriveriet er en slags ventil. Venner fra kredsen bliver undertiden brugt som modeller, når Rifbjerg kommenterer sin samtid. Det koster venskaber, når den kritiske sans rammer personligt. Alligevel er kærlighed, omsorg og stærk moral centrale træk, når vennerne beskriver forholdet til Rifbjerg.
Mødet med Rifbjerg efterlader sig spor. En ven udtrykker det således: " - Jeg tror ikke, at der var nogen, der mødte eller kom i kontakt med Rifbjerg på det dér unge og følsomme tidspunkt i livet, som ikke blev stærkt påvirket af det. Af mange grunde. Dels i kraft af alle disse banale ting, som vi kalder karisma og begavelse, men også fordi han havde en evne til at se ting i sin omverden og så byde på det og kalde det frem".
Biografien føjer en ny dimension til myten Rifbjerg. Man føler sig rigtig godt underholdt. I tilgift får man et tidsbillede præget af opbrud fra borgerlige normer og politiske diskussioner. Man møder her en digter, hvis råstof er livet og konfrontationen med det. Bogen er et levende og engageret portræt, som i den grad giver lyst til videre læsning i forfatterskabet.

Kommentarer