Anmeldelse
Kærlighed
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
16 hjertegribende fortællinger om kærlighed af mennesker i forskellige aldre, der intet har tilfælles udover erkendelsen af, at kærligheden er værd at kæmpe for.
Kærlighed er at give mere af sig selv, end man måske umiddelbart føler er trygt. At være ufornuftig, tage chancer og glemme verden. Men det er også at hænge i, udholde og huske. Denne bog giver eksempler på langvarig kærlighed.
En af bogens interviewede fortæller ikke kun om sit eget kærlighedsliv, men også om den uendelige, kompromisløse kærlighed, der var mellem hans mormor og morfar, der til sidst ikke kunne udholde tanken om at skulle skilles. En anden fortæller, at noget af det, han finder allersmukkest hos sin kone, er hendes generøsitet. Både i hendes venskaber og i hendes forhold til andre. Et ældre ægtepar fortæller om deres årelange kærlighed med tilhørende vaner som højtlæsning om aftenen. En har aldrig elsket med en kvinde, der var over 27 år, men de kvinder, han har elsket med, har han bragt op i lyset, forandret og healet.
Kærlighed har mange nuancer, også mellem to elskende, og efter nogle år sammen risikerer man at begynde at ligne hinanden. Men som en af de interviewede kvinder helt enkelt siger: ”Jeg har ikke noget imod at blive ens med nogen, jeg vil bare have et godt liv. Og hvis det kræver, at jeg bliver ligesom dig? Det er jeg ligeglad med… ”
Fra allerførste side i bogen kan jeg fornemme Anders Aggers rolige, poetiske stemme, der har en autentisk langsomhed samt en sjælden solidaritet og indlevelse med de medvirkende. Han er imponerende dygtig til at lade mennesker fortælle i deres eget tempo, og han kan også uproblematisk sidde i stilhed med disse mennesker og afvente deres historier, hvis de kommer. Mingo Nørager er en fremragende fotograf, der fanger kernen i mennesket, der fortæller, eller fokuserer på artefakter, der understøtter fortællingen. Han dokumenterer ærligheden i de menneskelige fortællinger.
Jeg kan vældig godt lide den tryghedsfølelse, jeg havde under læsningen. Bogen danner en boble, hvor præmissen er klar, men historierne er fuldstændigt uforudsigelige. Jeg var ret berørt mange gange undervejs, og jeg følte, det var nødvendigt at læse hele kapitler højt for andre, fordi jeg ikke kunne holde ud at være alene med alle de følelser, jeg absorberede undervejs.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
16 hjertegribende fortællinger om kærlighed af mennesker i forskellige aldre, der intet har tilfælles udover erkendelsen af, at kærligheden er værd at kæmpe for.
Kærlighed er at give mere af sig selv, end man måske umiddelbart føler er trygt. At være ufornuftig, tage chancer og glemme verden. Men det er også at hænge i, udholde og huske. Denne bog giver eksempler på langvarig kærlighed.
En af bogens interviewede fortæller ikke kun om sit eget kærlighedsliv, men også om den uendelige, kompromisløse kærlighed, der var mellem hans mormor og morfar, der til sidst ikke kunne udholde tanken om at skulle skilles. En anden fortæller, at noget af det, han finder allersmukkest hos sin kone, er hendes generøsitet. Både i hendes venskaber og i hendes forhold til andre. Et ældre ægtepar fortæller om deres årelange kærlighed med tilhørende vaner som højtlæsning om aftenen. En har aldrig elsket med en kvinde, der var over 27 år, men de kvinder, han har elsket med, har han bragt op i lyset, forandret og healet.
Kærlighed har mange nuancer, også mellem to elskende, og efter nogle år sammen risikerer man at begynde at ligne hinanden. Men som en af de interviewede kvinder helt enkelt siger: ”Jeg har ikke noget imod at blive ens med nogen, jeg vil bare have et godt liv. Og hvis det kræver, at jeg bliver ligesom dig? Det er jeg ligeglad med… ”
Fra allerførste side i bogen kan jeg fornemme Anders Aggers rolige, poetiske stemme, der har en autentisk langsomhed samt en sjælden solidaritet og indlevelse med de medvirkende. Han er imponerende dygtig til at lade mennesker fortælle i deres eget tempo, og han kan også uproblematisk sidde i stilhed med disse mennesker og afvente deres historier, hvis de kommer. Mingo Nørager er en fremragende fotograf, der fanger kernen i mennesket, der fortæller, eller fokuserer på artefakter, der understøtter fortællingen. Han dokumenterer ærligheden i de menneskelige fortællinger.
Jeg kan vældig godt lide den tryghedsfølelse, jeg havde under læsningen. Bogen danner en boble, hvor præmissen er klar, men historierne er fuldstændigt uforudsigelige. Jeg var ret berørt mange gange undervejs, og jeg følte, det var nødvendigt at læse hele kapitler højt for andre, fordi jeg ikke kunne holde ud at være alene med alle de følelser, jeg absorberede undervejs.
Kommentarer