Kære Freja af Karen Vad Bruun

Stærk roman om at føle sig ensom og skærme sig fra andre, fordi man har så dårlig selvfølelse, at man ikke tror, man er værd at være sammen med. Men også om at overvinde sig selv.

Freja er lige startet i 7. klasse på en ny skole i Lille Lorteby, som hun kalder byen. Ikke en by, man flytter til, men en man flytter fra. Hendes forældre er lige blevet skilt, derfor ville hendes mor Louise gerne flytte tilbage til sin barndomsby.

Freja opfatter sine nye klassekammerater som deltagere i en form for middelalderscene; der er dronningerne, klovnene, væbnerne og så lige nørderne og statisterne, samt den usynlige, en rolle der udfyldes af Freja selv. Hun er overbevist om, at de nye klassekammerater overhovedet ikke kan lide hende, hun føler sig ensom og trækker sig fra fællesskabet. Når klokken ringer, springer hun afsted for at komme hjem. Derhjemme i lejligheden, skal hun være den voksne i forhold til sin mor, som ofte går i byen.

Alting ændrer sig, da de skal lave musicalen ’Grease’ i skolen, og Benjamin foreslår, at Freja skal synge. Hun bliver nu en del af et fællesskab, selvom hun stadig ikke rigtigt kan tro, at de andre virkelig vil være sammen med hende. En dag finder hun sin mors gamle dagbog, fra hun var på samme alder som  Freja. Bogen hedder ’Kære Freja’, og morens tanker viser sig at være meget tæt på de tanker, Freja selv har. Moren selv var forelsket i en "P"., som hun åbenbart ikke blev kærester med. Efterhånden ved Freja ikke, hvor hun selv slutter, og Louise begynder. Samtidig er der venskabet med Sara, der er så cool, og Benjamin, der har så brune øjne med glimt af guld.

Fysisk er bogens omslag en historie i sig selv, da den er udformet i brunt pap, så den ligner en af morens mange flyttekasser, som hun endnu ikke har fået pakket ud. Gennem hullet i kassen på forsiden kan man se fronten af dagbogen ’Kære Freja’, og når man åbner bogen, ligger dagbogen indeni på forsatsen. Jeg bliver så lykkelig over denne æstetiske praksis med at dyrke værkets "boghed". Desuden er morens sider fra dagbogen sat ind rundt omkring i bogen som små sedler med morens tegninger på. Det indtryksforstærkende omslag og de håndskrevne noter i bogen er udarbejdet af Malene Hald.

Det er virkelig en flot roman på alle måder.