Anmeldelse
Kære Evan Hansen af Val Emmich
- Log ind for at skrive kommentarer
Ungdomsroman om Evan, der er ramt af lavt selvværd og usikkerhed. Da et brev havner i de forkerte hænder, vokser en uskyldig hvid løgn sig pludselig stor og dramatisk.
Broadway-musicalen ’Dear Evan Hansen’ fra 2016 vandt priser og international anerkendelse og foreligger nu i bogform med historien om unge Evan, der har det svært socialt og derfor isolerer sig hjemme til sin mors store bekymring. Psykologen råder ham til at skrive breve til sig selv med en positiv og anerkendende tone for at booste selvværdet. Uheldigvis havner et af brevene i de forkerte hænder, og snart er Evan rodet ud i en kompliceret affære, der kun bliver værre og værre, og som yderligere kompliceres af, at Evan for første gang i meget lang tid ikke længere føler sig alene.
Ensomhed blandt unge er et problem som aldrig før, men samtidig et tabu, som gør det meget svært at sætte ord på følelserne. Derfor er ’Kære Evan Hansen’ en vigtig bog, og bestemt en anbefaling værd i relation til denne problematik.
Evan lander i en umulig situation, hvor han bliver splittet i to. På den ene side vil han gerne fortælle sandheden om brevets oprindelse, men på den anden side er netop dette brev skyld i, at han nu pludselig har venner og folk, som bekymrer sig om ham på andre måder end hans mor. Som læser er man tilskuer til den penible situation, der bliver sværere og sværere at håndtere for Evan.
Trods den skæve humor og bagvedliggende alvor, der præger bogen, blev jeg ikke overbevist om personernes ægthed. Måske bliver alt lidt for karikeret og amerikaniseret til at begå sig i romanform, men på teaterscenen med musik, skuespillere og intens belysning forestiller jeg mig, at historien om Evan fungerer ganske godt.

Kommentarer