Anmeldelse
Julia Quinn – Familien Bridgerton 4: En uundgåelig længsel
- Log ind for at skrive kommentarer
Familien Bridgerton og Lady Whistledown står igen for skud i denne fjerde bog, hvor det er søn nummer tre, Colin Bridgerton, der får øjnene op for kærlighedens glæder.
I den fjerde bog i serien om den efterhånden mangfoldige Familien Bridgerton i 1800-tallets England, er det nu den tredjeældste søn, Colin Bridgerton, der står for skud. Men mindst lige så meget handler den om Penelope Featherington, som vi ganske kort har stiftet bekendtskab med i de tidligere bøger.
Colin er blevet 33 år, og hans mor er ret desperat efter at få ham gift, men han er mere interesseret i at rejse. Hjemkommen fra en af disse længere rejser, render han ind i en gammel ven af huset; Penelope. Hun er ude over debutsæsonen, og i en alder af 28 år er hun at betragte som gammeljomfru. Men der er sket et eller andet med Penelope, der ellers altid har fremstået uheldig på mange måder. Colin begynder pludselig og lettere modvilligt at lægge mærke til, at hendes brune øjne er særdeles smukke og udtryksfulde, og at hun besidder vid og åndrighed. Penelope har på sin side altid været forelsket i Colin, men kender hun rent faktisk den mand, som hun har brugt så lang tid på at elske på diskret afstand?
Om end det unægteligt er en gang luftig candyfloss, så kan det her altså noget. Det er totalt skønt tidsfordriv, hvor alle bøger i serien kan læses uafhængigt af hinanden, og jo flere man læser, jo mere forgabt bliver man i bøgernes univers og personer, der oser af stemning og charme. At man støder på tidligere hovedpersoner gør det hele lidt mere hyggeligt og personligt. Desuden er der i nærværende bog åbenbart besøg fra nogle af Lisa Kleypas’ og Stephanie Laurens’ bøger. Jeg har dog ikke et indgående kendskab til disse forfattere og kan derfor ikke afsløre, hvilke karakterer der er tale om.
Noget af det genkendelige, man støder på i hver bog, er Lady Whistledown. Hun (eller han?) er en ukendt skribent, der spidder det bedre borgerskab i sine klummer; Lady Whistledown’s Society Papers. Hvert kapitel starter med et uddrag af den aktuelle klumme, der ofte afslører en hemmelighed eller to. Men nu er Lady Whistledown selv i fare for at blive afsløret, da der udloves en dusør til den, der finder frem til skribentens sande identitet. Det er noget der sætter gang i gætterier og fremmer konkurrencegenet blandt spidsborgerne. Så ikke nok med, at vi får en dejlig og smægtende kærlighedshistorie i vanlig Bridgerton-stil, hvor man hepper på den uheldige, men ualmindeligt sympatiske Penelope, så er der også udsigt til, at en gåde bliver løst. For Lady Whistledown kan ikke skjule sig i skyggerne længere og får en ekstra fremtrædende rolle i denne bog.
Noget andet, man kan glæde sig over, er, at tv-serien, der bygger på alle otte Familien Bridgerton bøger, endelig får premiere på Netflix den 25. december.

Kommentarer