Anmeldelse
Journalist af Lasse Jensen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lasse Jensens erindringsbog stiller skarpt på menneskets historie med medierne og omvendt. Bogen er en personlig fanebærer for fagligheden i et mediehav i høj sø.
Mange fra min generation kender nok Lasse Jensen fra P1-programmet ”Mennesker og medier”, eller for hans velskrevne og ofte kradse klumme i Dagbladet Information. Begge steder er han kustodernes kustode, der giver os lægfolk et kig ind i trykpressens tandhjul og går i rette med det dårlige håndværk. Nu har han, på opfordring, skrevet sine erindringer fra et langt - ikke altid lige muntert, men altid virksomt - liv ved og med de skiftende danske medier i et endnu mere skiftende globalt medielandskab. Og det har han gjort godt. Lige fra den farverige opvækst mellem kunstnere, kommunister og jazzpianister, over tiden som krigskorrespondent med ild i røven på alle verdens brændpunkter, til de faglige slagsmål om mediernes pligter og rolle i et moderne samfund, læser ”Journalist”, som bogen så rammende hedder, nærmest sig selv.
Det vender sig ellers som regel i mig, når jeg i en erindringsbog falder over en variant af formuleringen ”En let gang på jorden”, som er titlen på første del i ”Journalist”. Mest fordi det som regel har en Don Quixote-klang af blind vilje til at fremstå som en lykkens pamfilius for én der med en hullet træsko øser vand ud af langsomt synkende jolle i et hav af modgang.
Heldigvis trækker Lasse Jensen flere gange konkrete appelsiner op af sin professionelle turban, som er landet i den i form af spændende stillinger, mennesker og begivenheder der har ført til mere af samme skuffe. Men til trods for denne insisteren på at være naturens muntre søn der har fået sine muligheder forærende af livet, sidder man stadig tilbage med en klar fornemmelse af at han også har arbejdet hårdt.
Der er ingen tvivl om at Lasse Jensen er født til at gøre det han gør. Han er en dygtig håndværker af den gamle skole, der elsker sit fag indtil nørderiet. Derfor er det en fornøjelse at følge hans kærlige og dybt personlige dissektion af mediehistoriens væsentligste vendepunkter i form af markedsændringer og teknologiske landvindinger, som i afsnittet om overgangen fra skrivemaskine til en computer med adgang til internettet:
”Jeg kunne indsætte ord som Denmark og Copehagen. Så kom der, efter nogen ventetid, amerikanske nyheder om Danmark op med små grønne bogstaver på skærmen. Det var nærmest et mirakel.”
Men den man elsker tugter man, som bekendt, og ud over de mange anekdoter fra en lang karriere i et fag, som han helt tydeligt holder af, leverer han også løbende en usentimental og skarp analyse af de markedsstrukturer og konkurrenceforhold der har ført til mediernes vakkelvorne position i dag. Det får af og til ”Journalist” til at føles lidt som at høre sin gamle onkel vrisse over sædernes forfald. Men hos Jensen ligger der både faglighed, saglighed og viden bag kritikken, så man kan ikke gøre andet end at holde kæft og høre efter, når Onkel Lasse fortæller.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lasse Jensens erindringsbog stiller skarpt på menneskets historie med medierne og omvendt. Bogen er en personlig fanebærer for fagligheden i et mediehav i høj sø.
Mange fra min generation kender nok Lasse Jensen fra P1-programmet ”Mennesker og medier”, eller for hans velskrevne og ofte kradse klumme i Dagbladet Information. Begge steder er han kustodernes kustode, der giver os lægfolk et kig ind i trykpressens tandhjul og går i rette med det dårlige håndværk. Nu har han, på opfordring, skrevet sine erindringer fra et langt - ikke altid lige muntert, men altid virksomt - liv ved og med de skiftende danske medier i et endnu mere skiftende globalt medielandskab. Og det har han gjort godt. Lige fra den farverige opvækst mellem kunstnere, kommunister og jazzpianister, over tiden som krigskorrespondent med ild i røven på alle verdens brændpunkter, til de faglige slagsmål om mediernes pligter og rolle i et moderne samfund, læser ”Journalist”, som bogen så rammende hedder, nærmest sig selv.
Det vender sig ellers som regel i mig, når jeg i en erindringsbog falder over en variant af formuleringen ”En let gang på jorden”, som er titlen på første del i ”Journalist”. Mest fordi det som regel har en Don Quixote-klang af blind vilje til at fremstå som en lykkens pamfilius for én der med en hullet træsko øser vand ud af langsomt synkende jolle i et hav af modgang.
Heldigvis trækker Lasse Jensen flere gange konkrete appelsiner op af sin professionelle turban, som er landet i den i form af spændende stillinger, mennesker og begivenheder der har ført til mere af samme skuffe. Men til trods for denne insisteren på at være naturens muntre søn der har fået sine muligheder forærende af livet, sidder man stadig tilbage med en klar fornemmelse af at han også har arbejdet hårdt.
Der er ingen tvivl om at Lasse Jensen er født til at gøre det han gør. Han er en dygtig håndværker af den gamle skole, der elsker sit fag indtil nørderiet. Derfor er det en fornøjelse at følge hans kærlige og dybt personlige dissektion af mediehistoriens væsentligste vendepunkter i form af markedsændringer og teknologiske landvindinger, som i afsnittet om overgangen fra skrivemaskine til en computer med adgang til internettet:
”Jeg kunne indsætte ord som Denmark og Copehagen. Så kom der, efter nogen ventetid, amerikanske nyheder om Danmark op med små grønne bogstaver på skærmen. Det var nærmest et mirakel.”
Men den man elsker tugter man, som bekendt, og ud over de mange anekdoter fra en lang karriere i et fag, som han helt tydeligt holder af, leverer han også løbende en usentimental og skarp analyse af de markedsstrukturer og konkurrenceforhold der har ført til mediernes vakkelvorne position i dag. Det får af og til ”Journalist” til at føles lidt som at høre sin gamle onkel vrisse over sædernes forfald. Men hos Jensen ligger der både faglighed, saglighed og viden bag kritikken, så man kan ikke gøre andet end at holde kæft og høre efter, når Onkel Lasse fortæller.
Kommentarer