Anmeldelse
Jordens salt af Jeanine Cummins
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællingen om Lydias og Lucas flugt fra Mexico til USA er en rørende og rystende fortælling om sorg og om at miste, men også om kærlighed, sammenhold og hjælpsomhed.
Lydia og Sebastián lever sammen med 8-årige Luca i Acapulco, Mexico. Sebastián er journalist, Lydia ejer en boghandel. Blandt kunderne i butikken er Javier, som Lydia bliver venner med. Hvad hun ikke ved er, at han er Javier Cresno Fuentes, lederen af det største narkokartel i Acapulco. Sebastián skriver bla. om den ulovlige handel med narko, og selv om han har modtaget mange trusler, offentliggør han alligevel en artikel om Javier Crespo Fuentes. Det får store konsekvenser for familien.
16 medlemmer af familien bliver udslettet, kun Lydia og Luca overlever, og Lydia er ikke i tvivl om, at Javier leder efter hende for at slå hende og Luca ihjel. For Lydia og Luca er der kun én ting at gøre, og det er at forsøge at komme over grænsen til USA vel vidende, at de hele tiden har Javier og hans folk i hælene. På deres flugt, som foregår på det livsfarlige tog nordpå, møder de mange andre migranter med sørgelige historier.
”…det er lige det, alle migranter har tilfælles, og det er netop dette, som skaber solidariteten mellem dem, selv om de alle sammen kommer forskellige steder fra og har forskellige baggrunde, nogle er fra byen, nogle er fra landet……det, de har tilfælles, er at alle har deres personlige historie om lidelser med sig op på taget af toget og hele vejen videre til el norte.”
Lydia og Luca møder mange meget hjælpsomme mennesker, men hele tiden skal de tage sig i agt, for hvem er ven, hvem er fjende, og hvem kan de stole på?
Jeanine Cummins debuterer med denne roman, og selv om der har været meget fokus på, hvorvidt hun som amerikansk statsborger kan tillade sig at skrive historien om mexicanske flygtninge, er det lykkedes hende at sætte ansigter på mange af dem, der forsøger at komme uden om Trumps mur. Udover selve den spændende historie, hvor jeg led med flygtningene og holdt vejret for, at de ikke skulle blive opdaget i deres skjul,er der også meget smukke beskrivelser af naturen og de landsskaber, de rejser igennem. Beskrivelsen af den sidste strækning, som går gennem ørkenen i Arizona, er helt uforglemmelig med den ulidelige varme, kulden om natten og morgenens helt specielle lys.

Kommentarer