Anmeldelse
John Steinbeck: Øst for Paradis
- Log ind for at skrive kommentarer
I den episke slægtsfortælling Øst for Paradis har John Steinbeck valgt et af de store temaer: Kampen mellem det gode og det onde. Den bibelske fortælling om Kain og Abel er her placeret i Californien i begyndelsen af det 20. århundrede.
Den evige konflikt mellem godt og ondt udspiller sig både i det ydre i John Steinbecks’ fødeby, Salinas, og i det indre i personerne i de to familier Trask og Hamilton. Brødrene Charles og Adam Trask hjælper en dag Cathy, der er blevet mishandlet, og med hende kommer ondskaben ind i deres liv. Hun er smuk udvendig, men bundrådden indvendig. Adam gifter sig med hende, og sammen får de tvillingerne Aron og Caleb.
Efter fødslen forsøger Cathy at slå Adam Trask ihjel og forlader ham. Adam opdrager de to sønner alene, men opdager, at den ene, Caleb, i uhyggelig grad ligner sin mor. Så meget at, Adam har svært ved at elske ham.
Caleb kæmper også en hård kamp med sig selv. På den ene side overbevises han om, at han har arvet synden fra sin mor. På den anden side higer han efter sin fars accept, men faren nærer størst kærlighed til broren, Aron.
»Øst for Paradis« er poetisk og realistisk som Steinbecks øvrige romaner. Det er en fantastisk slægtsroman med figurer, der er ridset klart op, og med et væld af situationer og motiver. Romanen er et stort kludetæppe.
Bogen slutter måske nok en smule optimistisk, da Caleb indser, at han er et menneske med en egen fri vilje og derfor har mulighed for at påvirke sin egen skæbne. Men John Steinbeck er realist og indser, at ondskab i bibelsk forstand er et problem, der hører menneskeheden til – og som også vil beskæftige de generationer, der følger efter os. Ser Steinbeck nogen mulighed for fremskrift i menneskehedens moralske udvikling?
Nok desværre nej. Hvert enkelt menneske må erkende, at det bærer på en arvesynd, som det må overvinde.
Bogens fortæller er drengen John (alias Steinbeck), der er ud af Hamilton-familien. En irsk indvandrer-familie med faren som en god og opfindsom mand, der dog ikke har det fjerneste begreb om penge. Han bliver et menneske, der gør det udholdeligt at læse romanen med alt det, den også byder på. God og menneskelig er han.
»Øst for Paradis« fokuserer på det enkelte menneskes moralske ansvar. Romanen var stor, da den udkom i USA i 1952, men har næppe bevaret sin status. Efter min mening er det dog stadig en af John Steinbecks bedste ved siden af »Vredens druer«. Jeg har set nogle klassificere »Øst for Paradis« på niveau med triviallitteratur, og det synes jeg ikke er en rimelig karakteristik af bogen. Man kan dog måske generelt bebrejde Steinbeck for at have skrevet for megen hjemstavnslitteratur.

Kommentarer