Historisk kærlighedsroman om mad og lidenskab i 1600-tallets England. Researcharbejdet om køkkenet og maden fra 1600-tallet er omfattende og oversættelsen helt i top.
I 1625 vokser drengen John Saturnall op sammen med sin mor, Susan, i en lille landsby. Susan har en stor viden om naturens urter og har fungeret som klog kone i mange år. Hendes kundskaber stammer fra tiden før kristendommen, hvor mænd og kvinder var lige, og hvor sanselighed blev fejret frem for undertrykt.
Men ligesom fundamentalistiske kristne fordrev Saturns tilhængere, bliver Susan og John fordrevet fra deres hjem, da Susan anklages for at være heks. De flygter ind i skovene, hvor Susan lærer John al sin viden, herunder fortællingen om den store Fest, inden hun dør.
John reddes af den lokale præst, som sender ham til herregården Buckland Manor under Sir William, hvor han kommer i lære i køkkenet. Her viser det sig, at han ejer en enestående lugtesans samt store evner for madlavning. Køkkenet på Buckland Manor bliver hans nye hjem, og som årene går stiger han i graderne, til han en dag bliver bedt om at lave en ret til Kongens besøg.
Udover fortællingen om Johns liv i køkkenet, hører vi også om, hvordan han forelsker sig i Sir Williams datter, der dog er trolovet til anden side. Vi hører om Borgerkrigen mellem Kongen og Oliver Cromwells hær, og Lawrence Norfolk krydrer hvert kapitel med en opskrift fra John Saturnalls Bog.
Norfolk debuterede med den anmelderroste roman ’Lemprières ordbog’ i 1991, som indbragte ham en Somerset Maugham Award, og som beviste, at han kunne skrive spændende historiske romaner med mytologiske og konspiratoriske undertoner i en langt mere sofistikeret udgave end den senere Dan Brown.
For mig lever ’John Saturnalls gæstebud’ desværre ikke op til debuten. Jeg havde forventet lidt mere historisk roman og lidt mindre kærlighed, så selvom historien på sin vis er underholdende nok, og oversættelsen ved Thomas Harder er helt i top, så blev jeg ikke helt overbevist. Plottet lider lidt under for mange heldige sammentræf, ligesom myten om Saturn aldrig rigtig bliver nærværende.
Mest interessant er Norfolks beskrivelser af de militante puritanere, der myldrer frem under Cromwell, og jeg ville have nydt at få flere historiske facts med om borgerkrigen og de religiøse stridigheder, frem for den mere usandsynlige kærlighedshistorie.
Norfolk skriver flydende, og der er ingen tvivl om, at der ligger et stort research-arbejde bag de mange detaljer om køkkenet og maden fra 1600-tallet, så ’John Saturnalls gæstebud’ skal nok finde læsere. Men sammenligningen med Umberto Eco holder ikke i dette tilfælde.
Kommentarer