Anmeldelse
Jessy for evigt
- Log ind for at skrive kommentarer
Filosofisk billedbog lukker døren op til samtaler, der indfanger livets store spørgsmål.
Alt i verden handler om de briller, man har på. Men nogle ting er så diffuse, at ingen kan forklare dem. Heller ikke dem, der bruger gammeldags briller.
Jessy opdager, at der gemmer sig u-opdagede ord i velkendte ord. Hun ser, at der eks. i ordet ’født’ også står ’dø’, og selvom hun godt ved, at døden er en uundgåelig del af livet, gør det hende temmelig eftertænksom ligefrem at se de to bogstaver sat sammen. Til gengæld finder Jessy også ud af, at bogstaverne i hendes navn også kan bruges til at stave ordet ’sej’. Men det kan altså også dække over en fisk i torskefamilien. Den slags man i Jessys familie får serveret med nudler og mango og ærtemos.
Jessy overraskes, da hendes far fortæller hende, at babyer, der bliver født nu, kan blive hundrede år. Jessy mener, at hundrede er for evigt? Hun forsøger at finde noget konkret, som hun kan binde op på det abstrakte begreb ’for evigt’, så det måske giver mening, men det er helt umuligt. Mor siger, at der slet ikke er noget ’for evigt’. Jo, et kys er for evigt, siger mor efterfølgende, ”som et frø, der planter nye kys”, og pludselig giver alting mening for Jessy.
Jeg kan ikke få nok af samarbejdet mellem disse to kvinder! ’Jessy for evigt’ er en filosofisk billedbog, der både tør og kan en masse. Den lukker med sin stille logik lister døren op til samtaler, der ikke direkte handler om døden, men som med sin børnelogik alligevel indfanger de store spørgsmål. Anna Jacobina Jacobsen er fantastisk til at tegne følelser, der vises gennem enorme øjne og talende kroppe. Hendes illustrationer udtrykker både ømhed, en smule uhygge og en egen krystalklar logik. Og så er der alle de forskellige briller med både unge og gamle øjne bag, der er tegnet både for og bag i bogen, helt geniale. Jessy, du stiller de helt rigtige spørgsmål til både de 4-årige og dem på 104-årige!

Kommentarer