Anmeldelse
Jerusalem af Simon Sebag Montefiore
- Log ind for at skrive kommentarer
Det ultimative hovedværk om Jerusalems historie i al sin gru og vælde - forbilledligt overblik, overraskende synsvinkler, gnistrende fortælleevne - intet mere at ønske sig.
Ingen by har levet en så omskiftelig blodig tilværelse som Jerusalem. Det rige jødiske tempel gjorde byen til et oplagt mål for både stormagters og småfyrsters evindelige erobringstogter i Mellemøsten, og som central hellig by – og ultimativt trofæ – for hele tre religioner har den senere været udsat for århundreders hærgen, erobringer, nye ødelæggelser, massakrer og nye erobringer i en stadig satanisk strøm.
Byen var jødisk i 1000 år, kristen i 400 og muslimsk i 1300 år, men alle religioner har indtaget byen med magt. Tre religioners hellige steder har givet anledning til infernalsk strid - en ”røverkule” af overtro, uærlighed og intolerance, hvor hver religiøs sekt mente, at byen tilhørte netop dem og udelukkede alle andre.
”Alle har to byer, deres egen og Jerusalem.” Uanset virkelighedens ofte usle by blev Jerusalem i løbet af historien idealdrømmebilledet på den hellige by for jøder, muslimer og kristne - stedet hvor Gud og mennesker mødes og det sikre sted for opstandelse på den yderste dag.
Som slægtning til en af det moderne Jerusalems jødiske genopbyggere, har den succesombruste britiske historiker Montefiore kastet sig ud i en ærefrygtindgydende opgave, men det er faktisk lykkedes ham at skrive så upartisk om byens 3000 års historie som overhovedet muligt. Et genialt kunstgreb er hans gennemførte brug af samtidige centralt placerede fortællere, som giver – ofte overraskende – synsvinkler på historiske begivenheder.
Noteapparatet fylder på ægte akademisk vis mange sider, og det store overblik er imponerende. Men samtidig er det en gnistrende underholdende krønike om erobrere, profeter, poeter, kejserinder, sultaner, prostituerede, præster, sex og tro, og bogens litterære kvaliteter kan stå mål med selv den mest velskrevne roman.
Ikke overraskende er forfatteren en af Englands bedste historikere og har skrevet flere prisbelønnede biografier bl.a. om Stalin. Denne bog er der med god grund så stor tiltro til, at den er udgivet på hele 35 sprog.
Det er oplagt at sammenligne med den amerikanske historiker Barbara W. Tuchmans spændende romanagtige historiske tidsbilleder, bl.a. ’Et fjernt spejl’ fra 1300-tallets Europa og ’Det stolte tårn’ et portræt af verden op mod 1. verdenskrig.
Denne prægtige fabel er en fest hele vejen. Sjældent er jeg blevet så opslugende underholdt og så klog samtidig.
- Log ind for at skrive kommentarer
Det ultimative hovedværk om Jerusalems historie i al sin gru og vælde - forbilledligt overblik, overraskende synsvinkler, gnistrende fortælleevne - intet mere at ønske sig.
Ingen by har levet en så omskiftelig blodig tilværelse som Jerusalem. Det rige jødiske tempel gjorde byen til et oplagt mål for både stormagters og småfyrsters evindelige erobringstogter i Mellemøsten, og som central hellig by – og ultimativt trofæ – for hele tre religioner har den senere været udsat for århundreders hærgen, erobringer, nye ødelæggelser, massakrer og nye erobringer i en stadig satanisk strøm.
Byen var jødisk i 1000 år, kristen i 400 og muslimsk i 1300 år, men alle religioner har indtaget byen med magt. Tre religioners hellige steder har givet anledning til infernalsk strid - en ”røverkule” af overtro, uærlighed og intolerance, hvor hver religiøs sekt mente, at byen tilhørte netop dem og udelukkede alle andre.
”Alle har to byer, deres egen og Jerusalem.” Uanset virkelighedens ofte usle by blev Jerusalem i løbet af historien idealdrømmebilledet på den hellige by for jøder, muslimer og kristne - stedet hvor Gud og mennesker mødes og det sikre sted for opstandelse på den yderste dag.
Som slægtning til en af det moderne Jerusalems jødiske genopbyggere, har den succesombruste britiske historiker Montefiore kastet sig ud i en ærefrygtindgydende opgave, men det er faktisk lykkedes ham at skrive så upartisk om byens 3000 års historie som overhovedet muligt. Et genialt kunstgreb er hans gennemførte brug af samtidige centralt placerede fortællere, som giver – ofte overraskende – synsvinkler på historiske begivenheder.
Noteapparatet fylder på ægte akademisk vis mange sider, og det store overblik er imponerende. Men samtidig er det en gnistrende underholdende krønike om erobrere, profeter, poeter, kejserinder, sultaner, prostituerede, præster, sex og tro, og bogens litterære kvaliteter kan stå mål med selv den mest velskrevne roman.
Ikke overraskende er forfatteren en af Englands bedste historikere og har skrevet flere prisbelønnede biografier bl.a. om Stalin. Denne bog er der med god grund så stor tiltro til, at den er udgivet på hele 35 sprog.
Det er oplagt at sammenligne med den amerikanske historiker Barbara W. Tuchmans spændende romanagtige historiske tidsbilleder, bl.a. ’Et fjernt spejl’ fra 1300-tallets Europa og ’Det stolte tårn’ et portræt af verden op mod 1. verdenskrig.
Denne prægtige fabel er en fest hele vejen. Sjældent er jeg blevet så opslugende underholdt og så klog samtidig.
Kommentarer