Anmeldelse
Jeg ville være enke, og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Fantastisk samling af gemte og glemte Tove Ditlevsen-tekster om alt fra forfatterlivet, barndom og død til krasse brevkassesvar og klummer. En gave til fans!
Hun døde det år, jeg startede i skole. Det er snart 40 år siden. Hun har været en af mine yndlingsforfattere, siden jeg fik ”Pigesind og Kvindesind” i julegave i 1985. Det er også længe siden. Alligevel er Tove Ditlevsens tekster stadig, som var de skrevet i går. Sproget er levende, enkelt og evigt gyldigt. Hun rammer så præcist i sine beskrivelser af menneskelige tanker og følelser. Det gælder både i hendes romaner, digte og erindringer, men også som vi møder hende i denne samling af glemte tekster, oprindeligt udgivet i aviser og ugeblade.
Forfatter Olga Ravn har samlet en række af Tove Ditlevsens non-fiktive tekster; essays, klummer, brevkassesvar og sågar en kontaktannonce. Mange af disse tekster har tidligere været udgivet i bogform – dog ikke samlet – og det er mange år siden. Så Gyldendals og Olga Ravns udgivelse er en kærkommen gave til Tove Ditlevsen-fans!
Blandt de glemte tekster er der tekster om forfatterens møde med bogen, om at være forfatter, om barndommens gade og om forholdet til forældrene og broderen, om at være indlagt på psykiatrisk afdeling, om at have penge i banken og om døden. Der er desuden en række brevkassesvar fra Familie Journalen, hvor hun passede en brevkasse i tyve år.
Udover Tove Ditlevsens fantastiske tekster og Olga Ravs fine forord gendigter kunstnerkollektivet Sort Samvittighed Tove Ditlevsen i nogle af illustrationerne i ’Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’. Sort Samvittighed er netop nu aktuel med teaterforestillingen ”Tove!Tove!Tove!”, og de beskriver i bogen deres tanker og overvejelser i forbindelse med forestillingen.
Jeg vil slutte med et citat fra en af bogens tekster, ’En sibylles bekendelser’, som er en morsom tekst om at være brevkasseredaktør. Heri inddeler Tove Ditlevsen fx de kvindelige brevskrivere i kategorierne; alfabetpigerne, lommedykkerne og drankerkonerne. Imens hun til en fiktiv mandlig brevskriver slutter med ordene: ”Hold deres kæft og nyd livet!”
God fornøjelse!
Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.

Bøger af Tove Ditlevsen
Samlede noveller
Man gjorde et barn fortræd
Tove Ditlevsen om sig selv
Kærlig hilsen, Tove - breve til en forlægger
Om penge
Små hverdagsproblemer
Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø
Jeg ville være enke og jeg ville være digter
Det tidlige forår
Vilhelms værelse
Gift
Barndommens gade
For barnets skyld
Kvindesind
Ansigterne
Pigesind
Vi har kun hinanden
Forfatterportræt
Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen har en helt særlig sørgmodig og humoristisk stemme og bevæger sig i sit forfatterskab mellem det selvbiografiske og det fiktive med fokus på angsten og smerten, det brændte barn og de voksnes psykiske problemer.
Kommentarer