Anmeldelse
Jeg ser dig af Camilla Grebe og Åsa Träff
- Log ind for at skrive kommentarer
De bliver bare ved, de svenskere! Endnu en fremragende krimi på markedet, og denne debutroman hører i den bedste ende – velskrevet, spændende, uhyggelig og anderledes.
Den 35-årige psykolog Siri driver en psykoanalytisk klinik sammen med sin bedste veninde Aina og kollegaen Sven. I hendes praksis kommer alle slags mennesker med alskens psykiske skavanker og fortæller om deres dybeste rædsler og mørkeste hemmeligheder.
Siri selv bærer også på sine traumer og smerte. Hun er ekstremt mørkeræd, og hendes mand, Stefan druknede for et år siden. Alligevel har hun valgt at blive boende alene i deres ensomt beliggende skærgårdshus. Faktisk er hun så småt ved at komme til hægterne og er igen begyndt at behandle, da en af hendes klienter findes død i havet nedenfor hendes hus. Hun har tilsyneladende begået selvmord og angiver i et brev, at hun kan takke Siri for sin død.
Siris verden ramler sammen, og selvom det hurtigt viser sig, at der er tale om mord, fortsætter Siris problemer. Nogen er tilsyneladende ude på at få ram på hende. Hun føler sig overvåget, hendes kat efterlades udstoppet på hendes dørtrin, og flere mord og mordforsøg følger efter. Sammen med den unge politimand Markus forsøger hun at komme til bunds i de uforklarlige hændelser, men først selve juleaften og med Siri alene i huset afslører den ukendte gerningsmand sin identitet.
Det er en utrolig velskrevet, velkomponeret og vedkommende fortælling, de to debuterende søstre disker op med, og som i de bedste mysterier afsløres morderen først til allersidst.
Ved at lade handlingen skifte mellem nutiden og de uhyggelige begivenheder, Siris tilbageblik på ægteskabet med Stefan, hendes behandling og samtaler med sine patienter og morderens egne betragtninger, bibeholdes et højt spændingsniveau, men der levnes også plads til en overbevisende skildring af de involverede personer.
Den ene af forfatterne er selv psykolog, og den erfaring og personkendskabet fra hendes civile arbejde mærkes på romanen.
Indenfor klassisk musik taler man om dur og mol, og denne roman er så absolut i mol med skildringerne af de mange ulykkelige patienter, og i virkeligheden jo også Siri selv.
Bogens svenske titel ’En slags fred’ er således særdeles signifikant for romanens indhold, og det er bestemt ikke specielt munter læsning, men hvor bliver man dog godt underholdt.
- Log ind for at skrive kommentarer
De bliver bare ved, de svenskere! Endnu en fremragende krimi på markedet, og denne debutroman hører i den bedste ende – velskrevet, spændende, uhyggelig og anderledes.
Den 35-årige psykolog Siri driver en psykoanalytisk klinik sammen med sin bedste veninde Aina og kollegaen Sven. I hendes praksis kommer alle slags mennesker med alskens psykiske skavanker og fortæller om deres dybeste rædsler og mørkeste hemmeligheder.
Siri selv bærer også på sine traumer og smerte. Hun er ekstremt mørkeræd, og hendes mand, Stefan druknede for et år siden. Alligevel har hun valgt at blive boende alene i deres ensomt beliggende skærgårdshus. Faktisk er hun så småt ved at komme til hægterne og er igen begyndt at behandle, da en af hendes klienter findes død i havet nedenfor hendes hus. Hun har tilsyneladende begået selvmord og angiver i et brev, at hun kan takke Siri for sin død.
Siris verden ramler sammen, og selvom det hurtigt viser sig, at der er tale om mord, fortsætter Siris problemer. Nogen er tilsyneladende ude på at få ram på hende. Hun føler sig overvåget, hendes kat efterlades udstoppet på hendes dørtrin, og flere mord og mordforsøg følger efter. Sammen med den unge politimand Markus forsøger hun at komme til bunds i de uforklarlige hændelser, men først selve juleaften og med Siri alene i huset afslører den ukendte gerningsmand sin identitet.
Det er en utrolig velskrevet, velkomponeret og vedkommende fortælling, de to debuterende søstre disker op med, og som i de bedste mysterier afsløres morderen først til allersidst.
Ved at lade handlingen skifte mellem nutiden og de uhyggelige begivenheder, Siris tilbageblik på ægteskabet med Stefan, hendes behandling og samtaler med sine patienter og morderens egne betragtninger, bibeholdes et højt spændingsniveau, men der levnes også plads til en overbevisende skildring af de involverede personer.
Den ene af forfatterne er selv psykolog, og den erfaring og personkendskabet fra hendes civile arbejde mærkes på romanen.
Indenfor klassisk musik taler man om dur og mol, og denne roman er så absolut i mol med skildringerne af de mange ulykkelige patienter, og i virkeligheden jo også Siri selv.
Bogens svenske titel ’En slags fred’ er således særdeles signifikant for romanens indhold, og det er bestemt ikke specielt munter læsning, men hvor bliver man dog godt underholdt.
Kommentarer