Anmeldelse
Jeg er Saga
Tænk hvis sjov og uskyldig leg pludselig blev alvor, og hvis verden med ét så helt anderledes ud og var beboet af magi og eventyrlige væsner.
Saga er en genert og indadvendt pige, der bor alene med sin travle far, efter at hendes mor har forladt dem. Hendes bedste ven er Marcus, som hun spiller rollespil med. Når de spiller er Saga elver og Marcus dværg. En eftermiddag hvor de slås mod orker i skoven, bliver Saga slået bevidstløs. Da hun vågner, er det i en noget anden verden, og hendes spidse elverører er nu ikke længere blot rekvisitter!
Det første, der møder hende, er en dreng på ryggen af en gyldenbrun hest, der råber ”Tag min hånd!”. Bag ham ser hun en stor grim ork, der jagter ham på en varg. Drengen hedder Manto, og han beslutter sig for at hjælpe Saga med at finde hjem.
Saga kommer ud for et eventyr, hvor hun i skikkelse af en elver, både kommer på ufrivilligt ophold i en fangekælder, hun rejser gennem elvernes riger, hendes ven Manto forsvinder, hun oplever stor gæstfrihed i dværgens haller, og hun lærer rigtig meget om sig selv hen ad vejen. Særligt gennem tre byer, der for år siden blev fordelt mellem tre meget forskellige søstre, der nu alle bærer titlen "Jarl".
Rejsen er ikke kun en del af Sagas plan om at komme hjem. Den udvikler sig til at blive et togt, hvor Saga skal overtale mennesker, dværge og elverne til at kæmpe for samme sag mod de mange orker, der invaderer landene. Og Saga er heldigvis ikke alene. Hun følges med en stor brun bjørn, hvis rolle er uvis til det sidste.
Historien om Saga er inspireret af både forskellige spil og bøger, deriblandt J.R.R. Tolkiens bøger om kampen mod ondskab, serien om ’Narnia’, hvor man, ligesom i ’Jeg er Saga’, indtræder i eventyret gennem en portal, lidt uhygge fra ’GOT’ og både nordisk - og græsk mytologi. Det er en fortælling om venskab, og om at lære at stole på sig selv. Karaktererne er gode og eventyret er meget spændende, selvom enkelte episoder er en smule forudsigelige for en voksen fantasylæser.
Jeg kunne have ønsket mig, at bogen havde været lidt længere, så optakten til det store slag og de mange interessante karakterers roller kunne være blevet udfoldet i endnu højere grad. Men sikke et slag, det er rigtig godt!
Tænk hvis sjov og uskyldig leg pludselig blev alvor, og hvis verden med ét så helt anderledes ud og var beboet af magi og eventyrlige væsner.
Saga er en genert og indadvendt pige, der bor alene med sin travle far, efter at hendes mor har forladt dem. Hendes bedste ven er Marcus, som hun spiller rollespil med. Når de spiller er Saga elver og Marcus dværg. En eftermiddag hvor de slås mod orker i skoven, bliver Saga slået bevidstløs. Da hun vågner, er det i en noget anden verden, og hendes spidse elverører er nu ikke længere blot rekvisitter!
Det første, der møder hende, er en dreng på ryggen af en gyldenbrun hest, der råber ”Tag min hånd!”. Bag ham ser hun en stor grim ork, der jagter ham på en varg. Drengen hedder Manto, og han beslutter sig for at hjælpe Saga med at finde hjem.
Saga kommer ud for et eventyr, hvor hun i skikkelse af en elver, både kommer på ufrivilligt ophold i en fangekælder, hun rejser gennem elvernes riger, hendes ven Manto forsvinder, hun oplever stor gæstfrihed i dværgens haller, og hun lærer rigtig meget om sig selv hen ad vejen. Særligt gennem tre byer, der for år siden blev fordelt mellem tre meget forskellige søstre, der nu alle bærer titlen "Jarl".
Rejsen er ikke kun en del af Sagas plan om at komme hjem. Den udvikler sig til at blive et togt, hvor Saga skal overtale mennesker, dværge og elverne til at kæmpe for samme sag mod de mange orker, der invaderer landene. Og Saga er heldigvis ikke alene. Hun følges med en stor brun bjørn, hvis rolle er uvis til det sidste.
Historien om Saga er inspireret af både forskellige spil og bøger, deriblandt J.R.R. Tolkiens bøger om kampen mod ondskab, serien om ’Narnia’, hvor man, ligesom i ’Jeg er Saga’, indtræder i eventyret gennem en portal, lidt uhygge fra ’GOT’ og både nordisk - og græsk mytologi. Det er en fortælling om venskab, og om at lære at stole på sig selv. Karaktererne er gode og eventyret er meget spændende, selvom enkelte episoder er en smule forudsigelige for en voksen fantasylæser.
Jeg kunne have ønsket mig, at bogen havde været lidt længere, så optakten til det store slag og de mange interessante karakterers roller kunne være blevet udfoldet i endnu højere grad. Men sikke et slag, det er rigtig godt!
Kommentarer