Anmeldelse
Før jeg brænder ned af Gaute Heivoll
- Log ind for at skrive kommentarer
Stor litteratur fra norske Gaute Heivoll, der i den grad brænder igennem med romanen ’Før jeg brænder ned’, den er både bevægende, nærværende og ja ganske enkelt fremragende.
Med udgangspunkt i nogle virkelige pyromanbrande i slutningen af 1970’ernes Norge, trækker den norske forfatter Gaute Heivoll paralleller til eget liv. Og der, dybt i sindets kringelkroge spørger han sig selv og læseren: Hvad er det der gør den ene til forfatter og den anden til pyroman? Grænsen udforskes, og den er hårfin.
Romanen handler i sin enkelthed om to meget ens mænd, dygtige i skolen, venlige, vellidte, høflige. Dag er pyromanen, der i slutningen af 70’erne hærgede i Norge. Den anden er Gaute, denne romans forfatter, der fødes og døbes det forår, hvor Dag huserer. Hele Gautes barndom fortælles der om Dag og hans ugerninger og Dag bliver nærmest mytisk for Gaute. Et slægtskab opstår, da Gaute som voksen og forfatter vælger at lade sig inspirerer af Dags tragiske historie.
’Før jeg brænder ned’ er en fantastisk roman om hvordan flammerne i ens eget liv kan fortære alt, så at livet næsten nedsmeltes. Men samtidig også, hvor lidt der skal til, for at man går til grunde, fordi der lurer en potentiel galskab og en skrøbelighed i os alle.
Det biografiske blandes med det halvdokumentariske, hvilket gør bogen intens spændende, samtidig med at eksistentielle spørgsmål behandles, og man stiller selv spørgsmål. Gaute Heivoll læser aviser, breve, opsøger naboer og familie til pyromanen. Det gør han for at afdække og bedre kunne skrive historien, men også for bedre at kunne forstå sig selv. Samtidig med historien om Dag, fortæller han sin egen historie om studiet, der ikke rigtig blev til noget, om faderens kræftsygdom og om det smertefulde tab, det var at miste ham. En periode i livet var ved at gøre ham gal. De to mænds historie smelter næsten sammen, da naboer, hjemegn og opvækst er ens.
Som en norsk anmelder skrev ’Før jeg brænder ned’ er ganske som ’Ud og stjæle heste’ for de kræsne og for de mange. Og hvor har han ret, dette er stor litteratur, meget velskrevet og jeg føler mig i den grad beriget. Jeg har ikke læst noget bedre i år.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stor litteratur fra norske Gaute Heivoll, der i den grad brænder igennem med romanen ’Før jeg brænder ned’, den er både bevægende, nærværende og ja ganske enkelt fremragende.
Med udgangspunkt i nogle virkelige pyromanbrande i slutningen af 1970’ernes Norge, trækker den norske forfatter Gaute Heivoll paralleller til eget liv. Og der, dybt i sindets kringelkroge spørger han sig selv og læseren: Hvad er det der gør den ene til forfatter og den anden til pyroman? Grænsen udforskes, og den er hårfin.
Romanen handler i sin enkelthed om to meget ens mænd, dygtige i skolen, venlige, vellidte, høflige. Dag er pyromanen, der i slutningen af 70’erne hærgede i Norge. Den anden er Gaute, denne romans forfatter, der fødes og døbes det forår, hvor Dag huserer. Hele Gautes barndom fortælles der om Dag og hans ugerninger og Dag bliver nærmest mytisk for Gaute. Et slægtskab opstår, da Gaute som voksen og forfatter vælger at lade sig inspirerer af Dags tragiske historie.
’Før jeg brænder ned’ er en fantastisk roman om hvordan flammerne i ens eget liv kan fortære alt, så at livet næsten nedsmeltes. Men samtidig også, hvor lidt der skal til, for at man går til grunde, fordi der lurer en potentiel galskab og en skrøbelighed i os alle.
Det biografiske blandes med det halvdokumentariske, hvilket gør bogen intens spændende, samtidig med at eksistentielle spørgsmål behandles, og man stiller selv spørgsmål. Gaute Heivoll læser aviser, breve, opsøger naboer og familie til pyromanen. Det gør han for at afdække og bedre kunne skrive historien, men også for bedre at kunne forstå sig selv. Samtidig med historien om Dag, fortæller han sin egen historie om studiet, der ikke rigtig blev til noget, om faderens kræftsygdom og om det smertefulde tab, det var at miste ham. En periode i livet var ved at gøre ham gal. De to mænds historie smelter næsten sammen, da naboer, hjemegn og opvækst er ens.
Som en norsk anmelder skrev ’Før jeg brænder ned’ er ganske som ’Ud og stjæle heste’ for de kræsne og for de mange. Og hvor har han ret, dette er stor litteratur, meget velskrevet og jeg føler mig i den grad beriget. Jeg har ikke læst noget bedre i år.
Kommentarer