Anmeldelse
Jana Hensel: Børn af zonen
- Log ind for at skrive kommentarer
Journalisten og forfatteren Jana Hensel var 13 år, da hendes barndom holdt op. Da muren i Berlin faldt i 1989, var hun på vej mod en fremtid – og forældregenerationen blev hængende i en fortid.
I sin essayroman »Børn af zonen« skriver hun om DDR’s børn, som pludselig blev borgere i et andet land. Det gjorde forældrene også, men børnene kom på mange måder til at opleve sig selv i en position, hvor de kom til at forstå det ny samfund bedre end deres forældre. De kom – som Jana Hensel i teenagealderen – til at stå som deres egne autoriteter. Forældrene var ofte underlegne og forstod ikke særlig meget af det nye. Man kender lidt situationen fra børn af indvandrere, børn, der taler flydende dansk og ofte forstår det danske samfund langt bedre end deres forældre.
I bogen beskriver Jana Hensel dog – til dels selvbiografisk – tabet af landet og barndommen med både fortrydelse, let forurettelse, undren og resignation. Hun kom til at tilhøre en generation, der aldrig tog noget opgør med forældrene, som det ellers er almindeligt for teenagere. »Vi syntes, de var for svage til det. De lå jo allerede ned«, har hun forklaret i interviews.
Bogens hovedperson oplever dog samtidig selv kun at have få referencerammer med de unge fra Vesten, som hun møder. Hun kendte hverken Anders And eller Smølferne. Dertil kom det store kulturchok det var, at østtyskerne ikke blot var anti-fascister og den vesttyske kapitalisme ingenlunde en fortsættelse af fascismen, som hun sammen med meget andet var blevet indoktrineret med i skolen.
Titlen »Børn af zonen« spiller på et tysk sprogligt begreb. Før DDRs oprettelse i 1949 var Østtyskland »den sovjetiske besættelseszone«. Efter 1949 fortsatte ordet »zonen« med at bestå i vesttysk sprogbrug, ofte med en lidt nedladende konnotation. Bogens titel antyder dog også, at DDR-børn, der oplevede at blive teenagere og voksne efter genforeningen, i mange år kom til at befinde sig i en zone mellem det gamle DDR og det nye, genforenede Tyskland.
Stilistisk og litterært er bogen måske ikke det store mesterværk, men temaet er væsentligt, og forfatteren når også den almindelige læser med det.
Jana Hensel: Børn af zonen, 171 sider (Aschehoug).
- Log ind for at skrive kommentarer
Journalisten og forfatteren Jana Hensel var 13 år, da hendes barndom holdt op. Da muren i Berlin faldt i 1989, var hun på vej mod en fremtid – og forældregenerationen blev hængende i en fortid.
I sin essayroman »Børn af zonen« skriver hun om DDR’s børn, som pludselig blev borgere i et andet land. Det gjorde forældrene også, men børnene kom på mange måder til at opleve sig selv i en position, hvor de kom til at forstå det ny samfund bedre end deres forældre. De kom – som Jana Hensel i teenagealderen – til at stå som deres egne autoriteter. Forældrene var ofte underlegne og forstod ikke særlig meget af det nye. Man kender lidt situationen fra børn af indvandrere, børn, der taler flydende dansk og ofte forstår det danske samfund langt bedre end deres forældre.
I bogen beskriver Jana Hensel dog – til dels selvbiografisk – tabet af landet og barndommen med både fortrydelse, let forurettelse, undren og resignation. Hun kom til at tilhøre en generation, der aldrig tog noget opgør med forældrene, som det ellers er almindeligt for teenagere. »Vi syntes, de var for svage til det. De lå jo allerede ned«, har hun forklaret i interviews.
Bogens hovedperson oplever dog samtidig selv kun at have få referencerammer med de unge fra Vesten, som hun møder. Hun kendte hverken Anders And eller Smølferne. Dertil kom det store kulturchok det var, at østtyskerne ikke blot var anti-fascister og den vesttyske kapitalisme ingenlunde en fortsættelse af fascismen, som hun sammen med meget andet var blevet indoktrineret med i skolen.
Titlen »Børn af zonen« spiller på et tysk sprogligt begreb. Før DDRs oprettelse i 1949 var Østtyskland »den sovjetiske besættelseszone«. Efter 1949 fortsatte ordet »zonen« med at bestå i vesttysk sprogbrug, ofte med en lidt nedladende konnotation. Bogens titel antyder dog også, at DDR-børn, der oplevede at blive teenagere og voksne efter genforeningen, i mange år kom til at befinde sig i en zone mellem det gamle DDR og det nye, genforenede Tyskland.
Stilistisk og litterært er bogen måske ikke det store mesterværk, men temaet er væsentligt, og forfatteren når også den almindelige læser med det.
Jana Hensel: Børn af zonen, 171 sider (Aschehoug).
Kommentarer